Exit Kilimanjaro og Tanzania for denne gang

Visum stempler fra Tanzania

Som lovet i min seneste blog kommer jeg lidt nærmere ind på hvad min næste udfordring bliver. Jeg kan sige, at min næste udfordring og eventyr med meget stor sandsynlighed bliver endnu et bjerg. Der skal researches lidt mere, inden jeg helt kan løfte sløret. Dette betyder ikke, at jeg er færdig med Mt. Kilimanjaro.

Mt. Kilimanjaro er et bjerg jeg gerne vil tilbage til på et tidspunkt. Tror ikke oplevelsen vil blive mindre anden gang, da jeg tror, jeg vil have mere "mentalt overskud" til at nyde turen, da jeg jo har været på toppen og kender udfordringen.

Jeg har dog nogen ting, jeg vil gøre anderledes næste gang og lært til næste bjerg bestigning, hvis jeg endeligt beslutter mig for en sådan. Et par tynde indersokker under vandresokkerne til, at forbygge vabler og finde et alternativ til sportstape, da jeg ikke kan tåle limen.

Research til min næste udfordring har bestået af:

Hvilken fysisk form skal jeg i? Til det spørgsmål har jeg fået at vide, at det bliver mere fysisk krævende end min Kili-tur, men jeg vil dog nå at akklimatisere til højderne. Så der trænes forsat i et forsøg på at holde formen.

Derudover hvad kræver turen af grej og personligt udstyr?! Sidst men ikke mindst har jeg fået at vide for ganske nyligt, at området stadigvæk er farligt. Det kommer fra en god bekendt, som oprindeligt kommer fra landet. Så det kommer også med i mine overvejelser, om det overhoved er realistisk og sikkert.

Lidt tanker og måske også et nyt fremtidig mål

Det er med en lidt underligt fornemmelse, at sidde her en måneds tid efter hjemkomsten fra Mt. Kilimanjaro. Jeg kigger stadigvæk på mit diplom, som hænger på min væg med mit navn på hvor der står, at jeg har nået toppen. Lidt ubegribeligt nogen gange.

Den første uge gik med, at pleje mig selv. Som jeg har nævnt tidligere på bloggen havde jeg vabler, ømme knæ og lidt hævede fødder. Derudover oplevede jeg en generel træthed i kroppen, som varede en god uges tid.

I forløbet op til afrejsen har jeg været så fokuseret på forberedelsen og selve oplevelsen/bestigningen har været så intens, at jeg sad med en lidt tom fornemmelse efter at have gennemført projektet. Alt den tid jeg havde investeret og så var hele forbi så hurtigt. Hvad nu?!

Jeg kan nu afsløre, at jeg arbejder på en ny udfordring. Det skal dog ikke bare være for udfordringens skyld, men også noget jeg virkelig gerne vil. Måske det bliver et bjerg mere. Jeg er ikke blevet skræmt, snarer tværtimod, og har helt sikkert mod på mere bjerg og eventyr. Så pt. researches der på et muligt nyt eventyr.

Men mere om min nye udfordring i min næste blog.

Derudover er jeg blevet spurgt om hvem de personer som jeg har valgt, at dedikere min Kilimanjaro bestigning til er. Min mor og Cal er, to personer som har tabt kampen mod kræft og Jack kæmper mod kræft på 4. år.