 |
| Foto: Klosteret i Petra |
Race briefing venter dagen før den store dag, hvor løbet skal foregå, og det er også der vi får mulighed for at aflevere personlige fornødenheder. Jeg selv vælger en
lille tube med solcreme, 2 electrolyte tabletter, 1 RawBite bar og en
læbepomade med solfactor. Jeg informere også vores danske læge, som er med på
turen, at jeg er astmatiker. Så er alt på rene. Derefter er der aftensmad med pasta
retter blandt andet.
Lørdag morgen kl 4 har vores guide Ali arrangeret vækning.
Efter en nat hvor jeg ikke sov specielt godt og jeg er i tvivl om, hvad jeg
skal have på af overdel til løbet. En sort x-bionic teknisk kort ærmet eller en
hvid x-bionic cykel singlet. Jeg beslutter mig på løbs morgenen at tage den
sorte på, selvom vi havde fået at vide, at vi skulle overveje lyse farver. Jeg
kommer senere ikke til at fortryde mit valg. Den kortærmede ”The Trick”
fungerede perfekt med nedkøling i varmen.
 |
| Foto: Privat. Ude på ruten. |
Efter morgenmaden er der kl. 5:30 afgang mod Petra visitor
center. Der er der mulighed for at træde af, inden vi samlet bevæger os ind i
Petra. Ca. 2 km inde på området efter vi har passeret ”The Tresuary” er
startlinien.
 |
| Foto: På vej mod startlnien |
 |
| Foto: The Tresuary |
En lille gruppe på 50 løbere har besluttet sig for at prøve
kræfter med Petra Desert marathon og halvmaraton distancen.
 | |
| Foto: Albatros Adventure |
Kl. 6:36 starter jeg mit Polar V800 ur og vi bevæger os i
samlet flok de første ca. 500 meter ud af området, derefter bliver løbet givet
frit
Terrænet skifter fra grus, asfalt og sand under hele ruten i
dette betagende landskab, men bestemt ikke fladt. Der er på ruten lagt et par grimme stigninger ind. Når man
nu bevæger sig op, skal man også ned. Data fra mit V800 siger at jeg har befundet
mig i max 1403 meter, har bevæget mig 735 meter op og 465 meter ned.
 |
| Foto: Privat |
Efter en udfordrende rute med masser af højdemeter op og ned
nærmere jeg mig de sidste 3 kilometer. Jeg har undervejs glemt alt om sætte en
OK tid, jeg skal bare gennemføre og nyde turen, så der bliver mulighed at tage
fotos, video clips og hilse på et par lokale drenge som befinder sig på ruten.
 |
| Foto: Privat |
 |
| Foto: Privat. Hvid dromedar |
 |
| Foto: Albatros Adventure |
 |
| Foto: Privat. Min drikkeflaske med electrolyte mix |
Med 3 kilometer tilbage er der ikke langt tilbage, tænker
dig, og det begynder snart at gå ned ad, men jeg skulle blive klogere. Ved det
sidste vand stop vælger jeg at droppe min drikkeflaske, da blandingen nu er så
tynd, at det mest smager af lunken vand, hælder lidt vand udover min kasket og min
trøje som jeg har gjort hele vejen for at temperaturen nede. Indtager noget
vand og vælger at tage flasken med vand med mig. Vi er snart i mål.
 |
| Foto: Privat. Orange maling indikere retning og kan da kun bringe et smil på læben |
På den meget stejle asfalteret nedstigning ser jeg på den anden side
en løber kæmpe op af bakke. Man har fra løbs arrangørernes side lige lagt en
lille godbid af en bakke til aller sidst også, det ser nærmest ud som om, den stiger direkte op i
himlen. Det er fuldstændigt umuligt for mig at løbe eller noget der minder om
det på bakken. Efter opstigningen er begyndt kommer 1 kilometer mærket. Kun 1
kilometer mere, så er vi hjemme tilbage på hotellet. Det er også der mål er.
Jeg bider tænderne sammen og kæmper mig op, og har slet ikke
overskud til at hilse på de lokale børn, som vinker og råber ”Hello”. Efter
bakken er overstået venter der en jævnstigning op til hotellet, jeg spejler
efter pejle mærker, mens jeg bevæger mig nærmere et skridt af gangen. Mærker jeg har set på min rekognoscerings tur et par dage
forinden. Så jeg ved at jeg er tæt på. Jeg ser et par containere på hver side af
vejen, den ene står på fortovet og jeg kan huske at have set dem før. Jeg
beslutter mig for at løbe det sidste stykke mod mål. Efter 3 timer og 30 min er jeg langt om længe i mål. Jeg får
hængt medalje om halsen og er ovenud super glad.
 |
| Foto: Albatros adventure |
 |
| Foto: Albatros adventure |
Efter lidt mere af drikke inklusiv en kold cola og en banan,
taler jeg kort med vores danske læge som også var ude på ruten. Han fortæller
mig, at jeg ser frisk ud og spørg til hvorfor jeg ikke er ude og løbe
marathonen. Til det kan jeg kun smile.
Efter et hurtigt bad indtager jeg en del af den madpakke vi har fået ude
ved målområdet, mens jeg og de andre hepper på andre løbere som kommer over
mållinien.
Dagen efter løbet er der en fridag, hvor vi kan gøre hvad vi
har lyst til. Jeg vælger at bruge lidt mere tid i Petra og udforske klosteret
som ligger i en ekstreme ende af området Petra. Ca. 850 trappetrin er der op.
 | |
| Foto: Privat. Udsigt fra det højeste udsigtspunnkt |
 |
| Foto: Privat. Udsigt fra det højeste udsigtspunnkt |
Albatros adventure marathon havde arrangeret en
fejringsmiddag, som der stod i programmet, men jeg tror ingen af os havde
regnet med det, der var i vente. Lille Petra efter lukke tid og mørket faldet
på, med fløjtemusik under åbenhimmel efter at trådt ud på den røde løber med
levende lys langs. Efterfulgt af et kæmpe buffet/fest middag.
Det er lidt surrealistisk at spise middag i ørkenen under åben himmel, med
udkig til stjernebilledet Orion og mælkevejen.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Adventure
marathon, guide extrodinair Ali Mustafa og hele den gruppe af fantastiske
mennesker jeg har haft fornøjelse af at have mødt.
Derudover vil jeg gerne takke Polar Danmark, Premiumsport.dk og
Rawbite for støtten.
