Endnu en udfordring, denne gang et adventure race i Jordan.
I september drager jeg sydpå. En tur til mellemøsten. Første stop bliver til
storbyen Amman i Jordan, hvor jeg skal møde de andre i denne gruppe jeg skal
løbe sammen med fra Albatros Adventure. Jeg selv har valgt at gå efter halvmaraton distancen. Man
kan også vælge hel maraton, skulle man have lyst.
Min begrundelse for ”kun” at vælge en halv er, at jeg kaster
mig ud i 42.2 km distancen i
slutningen af november. Et event jeg træner frem i mod og jeg er meget
spændt på.
Adventure racet i Jordan foregår i Petra ørkenen med en gående start inden løbet bliver givet frit.
Derudover bliver/er der temmelig varmt, kuperet og med masser af grus og sand.
Foto: Fra Albatros Adventure |
Link til billede galleri: http://petra-desert-marathon.com/gallery
Alt i mens, bliver der trænet herhjemme. Det ser ud til at
min fod holder, den største udfordring lige nu er, at jeg skal have genoptrænet
min højre læg/underbenet. Den er en smule mindre end min venstre pga. kompensering
ifm. min skade i foden. Så i forbindelse med min løbetræning har der været en
del muskel ømhed efter løbeturene.
Derudover er græs pollen sæsonen startet. Atjuv! Og det
giver sine udfordringer.
Symptomer som kløe i mine øjne, næse og ører. Ja, ører.
Dernæst øjne der løber i vand. Nysen og løbende næse. Sågar hævelse rundt om
selve øjeæblet. Faktisk ikke så lækkert og ubehageligt.
Indtil videre er astmaen ikke forværret pga. pollen, men vi
er ”kun” lige startet. Men jeg har prøvet på at forbygge. Så nu må vi se.
Tips til at undgå græspollen så meget som muligt. Jeg løber
og går med et par solbriller på, som sidder tæt ind til ansigtet og som dækker øjnene så meget som muligt, dog ikke så meget som et par goggles, så jeg prøver
på at undgå så mange pollen som muligt. Noget af min træning har jeg valgt at
tage indendørs. Kredsløbstræningen på spin cykel og løbebånd bliver taget i
brug, når der er mange pollen. Jeg holder mig orienteret omkring pollen antal ved hjælp af Astma allergi
Danmark app ´en ”Dagens Pollental”.
Træning på spin cykel hjemme. Puls værktøj, Polar RC3 |
Til sidste vil jeg nævne, at jeg stadigvæk samler ind til det
fantastiske arbejde Astma allergi Danmark gør for folk med astma, allergi og
eksem. Hvis du har lyst til at give et bidrag er linket til min fundraising
side: https://www.betternow.org/dk/anne-chens-indsamling