Knæartroskopi, genoptræning og Sydney Halv marathon

Jeg gennemførte Sydney halv marathon og mit 5. kontinent er nu i hus. Men først til en status på mit knæ.

Fotograf: Pia Burmølle

Tirsdag den 26. maj ventede der en knæartroskopi/kikkertoperation af mit højre knæ. Selve operationen på Gildhøj Privathospital tog ca. 30 min.

Konklusion er således:
Degenerative bruskforandringer og brusklæsioner.
Store ossøse randudbygninger, mest udtalt medialt på patella.
Hydrathon.
Medial plica med betydelig fortykkelse.

Privatfoto: Mit højre knæ efter operationen samme dag.

Ca 2.5 uge efter operationen er jeg så småt kommet i gang igen med at bevæge mig. I første omgang er det var det de små hjemmeøvelser man får med hjem fra hospitalet, som nu er blevet udvidet med et par udstræningsøvelser, anbefalet af Fyssen. Knæet er stadigvæk hævet og ca. 3-4 grader varmere end mit andet knæ og føles stift, men det skal nok gå over med tiden.

Tilbage til Sydney halv marathon. En tidlig søndag morgen den 17. maj, bevæger jeg sammen med en del forventningsfulde løbere hen mod startlinien på College Street overfor Sct. Mary´s Cathedral efter noget hurtigt "morgenmad" bestående af noget yoghurt, en halv Rawbite bar, en muffin og lidt Pocari Sweat (japansk Powerade/gatorade) som jeg fandt i den lokale kiosk/mini supermarked, nær hotellet. Heldigvis ligger hotellet ved Darling Habour, ca. 20-25 min gågang fra startområdet, så det er nemt at komme frem. Starten går kl. 6:45 for den første startgruppe/eliten og vi bliver sendt afsted i grupper afhængig af vores estimeret sluttid.

Privatfoto.

Startnummeret er blevet hentet på expoen dagen før, hvor der også er tid til at kigge lidt på hvad de forskellige udbydere har med på messen. Det er altid rart at se hvad de forskellige forhandlere fra andre lande har at byde ind med. På messen, fik jeg mulighed for blandt andet, at se hvad australske Skins havde på standen.

Privat foto.

Tilbage til løbet, min startgruppe, den grønne bliver skudt afsted lidt i kl. 7. Jeg ligger som en af de sidste i min startgruppe, da jeg ingen forhåbning har om at få en ny personlig rekord, med et knæ som jeg prøver at passe på, så meget det nu kan lade sig gøre, med ønske om at gennemføre 21.1 km på en ikke flat rute.

Arrangørerne var meget organiseret og der er lagt vægt på at alle får nok væske. og får en god oplevelse. For hver ca. 3.5 km er der et væske depot med vand og energi drink og ved et af depoterne, over halvejs, var der også Energi-vingummi (GU-chews).

Tempoet fra start af er ikke forseret, der er energi til næsten af kunne holde hele vejen. De første ca. 15 min er ren opvarmning, mit knæ er småirriteret, men jeg ved, at det går over, hvis jeg bare holder den kørende, til vi er over halvejs. Ved 7 km mærket kommer vi faktisk forbi mit hotel og tanken om, at lige dreje fra er indbydende. Mmm, en omgang rigtig morgenmad og kaffe ville være fantastisk, men jeg dagdrømmer og løber videre. Kun 14 km tilbage.

Ruten er lagt, så vi kommer forbi en del af seværdighederne i downtown Sydney. Vi løber under den berømte bro og kan se over på operahuset. Samtidig er den snoret, da man kan stille op som relay-team også, hvor hver deltager løber 7 km.

Temperaturen er perfekt til en løbetur, det er sen efterår på den sydlige halvkugle, dog med en smule forhøjet luftfugtighed, da det har regnet i løbet af natten og det kunne se ud som om at der kunne komme lidt vand. Heldigvis bliver det med vandet ikke til noget betydeligt, udover et par dryp hen mod mål.

Ved ca. 11 km mærket indtager jeg halvdelen af den GU-gel, jeg har haft med i lommen, salted caramel med en smule koffein. Det er nok til, at jeg lige føler, at jeg har fået lidt energi igen og resten tager jeg ca. 1-2 km senere. 

De sidste 3-4 km er mine ben småtrætte. Jeg har ikke fået trænet ret meget, da jeg ønskede, at spare mit knæ, og det kan jeg mærke nu,  mit knæ begynder at være småirriteret igen. Hele vejen har jeg kun gået ved depoterne, når der skulle indtages væske og for at give knæet en pause.

Nu kommer vi ind på et område, hvor jeg kan se mållinen, og hvor mange fotografer er tilstede. Vi skal dog lige et smut ud på en lille sløjfe, inden vi kommer tilbage til der, hvor vi kan høre, vi er i nærheden af mål. Strategien bliver, gå når det er nødvendigt, men aldrig foran en officiel fotograf.

Fotograf: marathonphoto. Ca. 1 km igen.

Med interval, gå/jogge kommer jeg i mål indenfor tidsgrænsen. Det blev ikke min langsomste tid, men heller ikke den hurtigste. Det var heller ikke meningen. Halv marathon på mit 5. kontinent er nu i hus.

Privatfoto: 5. kontinent er i hus

Nu skal der fokuseres på at komme mig over operationen og forhåbentligt kan genoptræningen starte snart.

Jeg ønsker, at dedikere min Sydney halv marathon til en god ven fra Australien, som desværre forlod os alt for tidligt, til Cancer, Mr. Ashleigh Moore, Cancer Voices SA Executive.

I mit næste indlæg, vil jeg give en status på genoptræningen og drømmen om de sidste to kontinenter, Sydamerika og Antarktis.