Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år.
Tid til at kigge på min liste over ting jeg går over drømmer
om. Sjovt som nye ting kommer til, når andre bliver streget ud.
For en del måneder siden fik jeg en idé, en idé jeg ikke
rigtig har kunnet slippe. En idé om at forsøge at løbe et løb på alle 7
kontinenter. Jeg ved, at det er blevet gjort før.
Jeg drømmer om dette, for at bevise over for mig selv, at
jeg kan gennemføre, under meget forskellige forhold, selv som astmatiker. Jeg
ønsker samtidigt, at forsøge det med spændende løb. Så det er ikke ”bare” for
at skrive 7 kontinenter på CVet.
Billede af de 7 kontinenter: Lånt fra internettet |
For at kunnet blive registeret for at løbet på alle 7
kontinenter, skal man have gennemført officielle løb med sluttid, som man skal
kunne dokumentere og det skal samtidigt have været 7 distancer som skal være
ens. Dvs. 7 halvmarathon eller marathon. Man har ikke mulighed for at mikse og
en hel marathon tæller ikke for to halve
Jeg har allerede to halvmaratons som jeg har gennemført i
2014 på hvert sit kontinent. VM i København og Petra ørken marathon og
halvmaraton. Begge løb var særlige på hver sin måde. Den første var i min hjemby, København. Hvor ofte kan man
sige, at man har fået lov til, at deltage ved et VM.
Petra, var en helt særlig oplevelse, et adventure løb i
ørkenen med start i Petra, Jordan.
Om to uger går turen sydpå til Marrakesh, Marokko. En
halvmaraton venter sammen med nogen af verdens hurtigste løbere, og en mulighed
at slippe for dansk vinter i et par dage.
Marrakesh marathon & halv marathon. Billede lånt fra internettet. |
De sidste par dage har astmaen drillet en smule og den kolde
luft samt den kraftige vind har gjort det svært at trække vejret under løb. Derudover
døjer jeg stadigvæk med mit højre knæ. Ved hurtige retningsskift og
deceleration gør mit knæ ondt.
Mere om de 7 kontinenter og mine planer.
Tak til mine sponsorer: Polar, Rawbite og X-Bionic Danmark/premiumsport.dk