mandag den 7. august 2017

Forsøgsperson til fordel for forskning

I dag havde jeg den fornøjelse at deltage ved et forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital for personer med atopisk eksem. Jeg valgte netop i dag, da mit eksem var meget aktivt, så hvilken bedre dag end i dag for at blive undersøgt.

Udover at have astma og allergi har jeg også atopisk eksem eller børneeksem, i daglig tale. For dem der ikke ved så meget om sygdommen, er den kronisk. Mange børn vil vokse sig fra sygdommen, dog vil 10-15% have børneeksem også som voksen.

Formålet for projektet er, at undersøge sammensætningen af og ændringer i hudens naturlige bakterieflora (mikrobiom) hos personer med og uden eksem, og sammenligne forskelle og ligheder.

Billede af en rød plet for størrelse med en 2-krone efter at tape er blevet fjernet op til 35 gange fra samme sted.
Det ville jeg gerne deltage i og støtte. Samtidig fik jeg så muligheden for selv at lærer noget om min hudsygdom. Dem der kender mig har gennem et stykke tid ses mig med et armbånd lavet af snor med en kugle i og logoet for astma og allergi forbundet. Det har jeg valgt for at støtte Astma og allergiforbundet´s arbejde med børneeksem. 

Jeg lærte i dag, at min hud har normal PH-værdi og at der forsvinder mere fugt fra min hud end hos folk uden eksem. Det synes jeg faktisk var lidt interessant. Det forklarer måske hvorfor min hud er noget tør. Min værdi var i gennemsnit 14. Hvor normalen er omkring 9.

Her får jeg målt hvor meget fugt der forlader min hud
Vil du vide mere om projektet og ønsker at deltage kan du kontakte:

Caroline Meyer Olesen
Bispebjerg Hospital
Dermatologisk forskningsafdeling D92, - 2. Tværvej, opgang 9
Bispebjerg Bakke 23 - 2400 København N
E-mail: caroline.meyer.olesen@regionh.dk
Mobil: 24 49 01 33
 

tirsdag den 2. maj 2017

Tom rum, nye mål og et øjebliks billede af astma status

Der er været lidt stille her på bloggen. Jeg har haft behov for at fordøje min præstation/drøm om at have gennemført løb på alle klodens syv kontinenter.  Derudover har jeg følt et tom rum.

Derudover har en akillessene skade holdt mig tilbage.

Jeg håber at have bevist, at man godt kan gennemføre hård fysisk aktivitet, selv som astmatiker. Ja, det tager forberedelse og tid, men det gør næsten alt.

I dag havde jeg fornøjelsen, at ligge vejen forbi en af SnotOrNot kampagnen´s tiltag. Et pop-up telt med mulig for at få en snak om allergivenlig have, få foretaget en priktest og en lungefunktions måling. Alt sammen på Højbro Plads i København.

Snot Or Not Pop-up stand. Højbro Plads
Jeg fik mulighed for at få foretaget en lungefunktions måling. Til min overraskelsen var jeg ikke helt så velbehandlet som jeg troede. Selv om lungefunktions måling generelt så pæn ud, så har jeg symptomer, så som hoste, nyseanfald og morgensnue.

Resultat, lungefunktions måling
Tilbage til nye udfordringer. Hvad nu?! Hvad skal man finde på, når drømmen om løb på alle syv kontinter er opfuldt. Ja, jeg ved at forsker nu måske har fundet et 8. kontinent. Når det engang er blevet bekræftet, så må jeg en tur til New Zealand for at løbe 1/2 marathon for at have gennemført alle 8, men indtil da, venter jeg lidt.

Jeg kan afsløre, at jeg i resten af 2017, fokusere på genoptræning. Det består af styrketræning samt løb med gradvis forøgning af distance. I 2018 håber jeg på, at være klar til at kaste mig over de 42.2 km igen. Hvilket event der bliver det første er i skrivende stund uklart.