Træning 8 uger før afrejse

Copyright: www.fedefotos.dk / Mads Jensen

Den fysiske træning har været hård i forløbende uge. Den har bestået af 5 gange høj intensitets interval træning, 10 repetitioner af 2 minutters varighed med 10 minutters opvarmning inden. Lungerne har siddet helt ude på tøjet, sveden piblet frem og følelsen af massiv mælkesyre i benene. Det er bestemt ikke en træningsform, jeg er pjattet med og det bliver aldrig min favorit. Men, det skulle booste min form, så det håber jeg på det gør.

Heldigvis har hverken allergi eller astma været en udfordring i forbindelse med træningen, så føler lige nu, at jeg er godt med i forbindelse med, at være så fysisk klar som jeg kan nå, inden afrejse mod Tanzania.

Nu er der to og en halv uge til 2. og sidste formøde med blandt andet Chris MacDonald, som består af et foredrag og en fælles træningsoplevelse. Dette er en del af den pakkeløsning som Topas tilbyder. Jeg er super spændt på hvad træningen byder. Måske lidt trappetræning eller lidt træning iført vandrestøvler måske?! Men det kan være, at jeg tager helt fejl.

Den første fællestræning i forbindelse med 1. formøde bestod af en opvarmningsløbetur til Frederiksberg Have i København fra FitnessDK i Valby, efterfulgt af en løbetur rundt i parken og 10 interval løbeture op til slottet og stille og roligt ned igen. Hvorefter turen gik tilbage til fitnesscentret i Valby, til et meget velfortjent bad og derefter skulle depoterne tankes op med en sund og varieret kost.

Status opdatering 9 uger inden afrejse mod Tanzania.

Jeg er flere gange i løbet af ugen blevet spurgt, af forskellige mennesker, om mit næste store mål efter Kilimanjaro.

Da jeg endnu ikke har nået målet om at stå på toppen af Kilimanjaro, er jeg ikke vild med, at skulle fokusere på et endnu større mål efter Kilimanjaro. Et mål af gangen. Jeg er også lidt bange for ved "jagte" nye mål hele tiden, at jeg glemmer, at nyde vejen frem mod mål. Jeg mener, følelsen at have nået målet er så kortvarigt, i forhold til forberedelsen og arbejdet for at nå dertil.

Nogen har spurgt om hvad det næste bjerg jeg vil prøve at bestige er. Hvilket bjerg jeg ønsker, at bestige ved jeg slet ikke, eller om jeg overhoved ønsker, at kaste mig ud i flere bjergbestigninger. Dette er min første rigtige bjergbestigning og det er første gang, jeg skal prøve kræfter med højderne. Jeg har vandret forskellige steder i verdenen, USA, Island og Kina, men aldrig over 3.100 meter over havoverfladen (moh), og det er måske nok for mig med vandreture, hvem ved?! Det kan kun tiden vise.

F.eks. sidste sommer gik turen blandt andet til Island. En stor oplevelse med smuk men barsk natur, vulkaner, meget omskifteligt vejr og lyst næsten 24 timer i døgnet. En vandretur op på toppen af et fjeld ca. 900 moh, med udsigt over Reykjavik by, og en vandretur i smukke Landmannalaugar, blandt en helt masse andre aktiviteter såsom, bådtur på en glacier lagune og gåtur op ad trapper til toppen af det 62 meter høje vandfald, Skoga Foss.

Derefter gik turen så videre til det amerikanske, nærmere Seattle, i staten Washington i det nordvestlige USA. En dags vandretur, med perfekt vejr og ikke en sky på himlen, op til Camp Muir i 10.000 fods højde eller 3.038 meter på Mt. Rainier i Mount Rainier National Park med lidt snyd, da udgangsstedet var i 5.420 fods højde (1.662 meter) ved Paradise Ranger Station, hvor biler og busser kan komme op til, og ikke fra Rainier Base Camp.

Kort over turen op af fjeldet og graduering af sværhedsgrad. Det sidste stykke var en 3 ud af 3.

Landmannalaugar

Landmannalaugar camp

Lannmannalaugar indkøbscenter hvor alt fra kaffe til frysetørret mad kan købes.

Ranger Station på Mt. Rainier

Mt. Rainier, Mount Rainier National Park i staten Washington

Status opdatering 10 uger inden afrejse

Jeg er tilbage på sporet igen hvad angår min træning, efter halvanden uge med udfordringer med astma, allergi, hoste og forkølelse. Ca. 45 min. - 60 min. konditions træning 6 dage om ugen, med to dage hvor der også inkluderes styrketræning primært for ben og core. Dvs. mave og ryg.

Vaccinationerne er også på plads. Stivkrampe og smitsom leverbetændelse. Gulfeber vaccinationen må jeg ikke få, da jeg er allergisk overfor æggehvider. Jeg har i den forbindelse været i kontakt med Tanzania Konsulatet, om dette kunne være et problem i forbindelse med indrejse i landet. Det er det heldigvis ikke.

Jeg er i tvivl om, jeg skal tage malariapiller som Statens Serums institut anbefaler. Lægen på Rigshospitalet vaccinationsservice mente ikke, at det var nødvendigt, men jeg fik alligevel en recept. Så jeg har ikke taget stilling til endnu, om jeg tør at undlade at tage pillerne.

Forresten fandt jeg ud af ved et tilfælde, at rådgivning i forbindelse med vaccination er gratis hos Rigshospitalets vaccinationsservice. Ikke som hos Udlandsvaccinationen, hvor rådgivning alene koster kr. 600. Desuden går overskuddet fra Vaccinationsservicen til forskning, og ikke i en eller anden læge´s lommer. Og det har jeg gerne bakke op om.

Udstyrmæssigt er jeg ved, at være der hvor jeg skal være tror jeg, eller det håber jeg på jeg er. I sidste uge deltog jeg i et arrangement som Topas stod for. En shoppetur i Friluftsland efter lukketid. Ekspedienten var meget behjælpsom med, at finde diverse løsninger, som han mente, jeg skulle have med, så stod med en indkøbskurv fyldt med alt muligt. Heldigvis var Jakob, turleder på denne Kili-tur fra Topas også tilstede i butikken. Han hjalp mig lige med, at sortere lidt i det jeg havde fået ned i kurven, så jeg ikke endte med at købe noget, som ikke var nødvendig. Meget taknemmelig for den hjælp jeg fik.

Status opdatering 11 uger inden afrejse

Som jeg åbnede op for på min sidste blog har jeg brugt lidt tid på, at gennemgå pakkelisten fra Topas og fik så kigget på min garderobe, for at finde ud af hvad jeg kan bruge på turen. Den siger ikke umiddelbart bjergbestiger, så jeg indså, at der måtte udvides med forskellige ting. Der var dog visse elementer af praktisk beklædning, som kan bruges, men der skal helt klar tilføjes noget mere. Jeg tænker, at jeg lige så godt kunne starte med det inderste lag som det første og arbejde mig ud.

Løsningen bliver baselayer i new zealandsk uld, i følge ekspedienten kunne man have den på 5 dage i træk, uden at komme til at lugte grimt. Det skal siges, at jeg har en langærmet icebreaker i forvejen. Jeg har dog ikke eksperimenteret med, at have sådan en på 4-5 dage i træk uden, at den blev vasket. Så jeg kommer til, at stole på ekspedienten og ikke kun på indpakningen "No stink"

Træningsmæssigt har det været lidt af en udfordring pga. allergi symptomer. Da jeg også er græspollen allergiker, synes jeg det var lidt tidligt på sæsonen med allergi, indtil jeg faktisk blev lidt klogere, da jeg læste: Lav pollental, mange symptomer på forsiden af astma-allergi.dk.

 
Det har ikke været nemt, at passe min træning, men med en god portion selvdisciplin og erkendelse af, at måtte justerere lidt i forhold til oprindelig plan, har jeg da fået trænet næsten alle dage i denne uge. Min træning skulle have været som i sidste uge 6 x 1 time med relativ høj intensitet, men jeg er blevet nødt til, at justerere intensiteten. Dvs. så vidt muligt hver anden dag 30-45 min. høj intensitet og hver anden dag en lidt lavere intensitets kredsløbstræning, men i 60 min.

Træning og samvittighed

Træningen går godt, 6 x 1 time er det blevet til i denne uge, selvom det nogle dage kræver lidt ekstra viljestyrke at komme afsted. Det er nu hellere ikke alle dage, at jeg synes det er lige sjovt, må jeg indrømme. Men jeg har det godt med mig selv og har aldrig bagefter fortrudt, at jeg fik det gjort. Alt i mens, at målet rykker tættere og tættere på for hver dag der går.

Mentalt er jeg så småt ved, at vende mig til tanken om, at skulle bestige Kilimanjaro om mindre end 12 uger.

I den kommende uge vil jeg se på, hvad jeg skal have med på turen og jeg er ikke i tvivl om, at pakkelisten fra Topas vil være en stor hjælp. Hvis jeg kender mig selv, kommer jeg til at pakke om et par gange for at finde ud af hvor meget det fylder, inden jeg endeligt beslutter mig for hvad jeg skal have med.

forsøge på at bestige Kilimanjaro

Så er de fysiske forberedelser for alvor i gang i forbindelse med mit forsøg på at bestige Mt. Kilimanjaro i slutningen af juli 2011. Bestigningen skal foregå sammen med en dansk turleder fra Topas og coach Chris MacDonald.

Før påske havde vi (deltagere på denne tur) det første formøde ud af to møder med Topas og Chris. Det gav mulighed for, at hilse på de andre på turen, inden afgang i lufthavnen. Og ikke mindst at stille spørgsmål til Topas og Chris. Stemningen og motivationen var i top hos os alle.

På formødet gik det sådan rigtigt for alvor op for mig, hvad jeg havde kastet mig ud i. Sad med et sug i maven, da der blev vist billeder, mens Topas turlederne fortalte om turen. Selvom, turen for mig har været en ide, jeg har haft et godt stykke tid og har haft tid til, at forberede mig på, kom præsentationen af Mt. Kilimanjaro lige pludselig tæt på. Der var sat en dato for turen og jeg skulle med. Målet er nu allerede rykket et skridt nærmere.

Der var ingen vej tilbage.

En både lidt skræmmende og på en gang spændende udfordring. Ville jeg mon komme til at stå på Afrika´s højeste bjerg, som astmatiker?!