Anne Chen er astmatiker og blogger i samarbejde med Astma-Allergi Danmark om sine oplevelser og udfordringer i forbindelse med, at hun bestiger bjerge i både Afrika og Sydamerika!
torsdag den 19. maj 2011
Status opdatering 10 uger inden afrejse
Jeg er tilbage på sporet igen hvad angår min træning, efter halvanden uge med udfordringer med astma, allergi, hoste og forkølelse. Ca. 45 min. - 60 min. konditions træning 6 dage om ugen, med to dage hvor der også inkluderes styrketræning primært for ben og core. Dvs. mave og ryg.
Vaccinationerne er også på plads. Stivkrampe og smitsom leverbetændelse. Gulfeber vaccinationen må jeg ikke få, da jeg er allergisk overfor æggehvider. Jeg har i den forbindelse været i kontakt med Tanzania Konsulatet, om dette kunne være et problem i forbindelse med indrejse i landet. Det er det heldigvis ikke.
Jeg er i tvivl om, jeg skal tage malariapiller som Statens Serums institut anbefaler. Lægen på Rigshospitalet vaccinationsservice mente ikke, at det var nødvendigt, men jeg fik alligevel en recept. Så jeg har ikke taget stilling til endnu, om jeg tør at undlade at tage pillerne.
Forresten fandt jeg ud af ved et tilfælde, at rådgivning i forbindelse med vaccination er gratis hos Rigshospitalets vaccinationsservice. Ikke som hos Udlandsvaccinationen, hvor rådgivning alene koster kr. 600. Desuden går overskuddet fra Vaccinationsservicen til forskning, og ikke i en eller anden læge´s lommer. Og det har jeg gerne bakke op om.
Udstyrmæssigt er jeg ved, at være der hvor jeg skal være tror jeg, eller det håber jeg på jeg er. I sidste uge deltog jeg i et arrangement som Topas stod for. En shoppetur i Friluftsland efter lukketid. Ekspedienten var meget behjælpsom med, at finde diverse løsninger, som han mente, jeg skulle have med, så stod med en indkøbskurv fyldt med alt muligt. Heldigvis var Jakob, turleder på denne Kili-tur fra Topas også tilstede i butikken. Han hjalp mig lige med, at sortere lidt i det jeg havde fået ned i kurven, så jeg ikke endte med at købe noget, som ikke var nødvendig. Meget taknemmelig for den hjælp jeg fik.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar