lørdag den 21. januar 2012

Nyt eventyr og udfordring

Det er med glæde, at jeg nu kan præsentere mit næste store eventyr og udfordring.

Vi bliver i samme boldgade som min seneste udfordring, nemlig bestigning. "Bare" ca. 1.100 meter højere end Mt. Kilimanjaro.

Vi skal lidt længere væk end mit oprindelig næste mål, Mt. Elbrus. Som jeg nævnte i mit seneste blogindlæg traf jeg beslutningen om, at udskyde Elbrus til engang i fremtiden. Vi skal denne gang til en helt anden verdensdel, nemlig Sydamerika eller nærmere Argentina. Jeg kommer til, at tænke på fodbold, bøffer og rødvin som det første, når jeg tænker på Argentina.

Fakta om bjerget:
Bjerget hedder Mt. Aconcagua og er 6.962 meter højt. Det ligger godt 100 km nordvest fra byen Mendoza og er det højeste bjerg udenfor Himalaya og dermed på den vestlige og sydlige halvkugle. Det er også det næsthøjeste bjerg af de 7 Summits efter Everest.


Rejsen foretager jeg med Topas, som jeg også rejste med sidst og den danske turleder bliver Jakob Urth, som faktisk var turleder på min Kilimanjaro tur. Jeg ser ingen grund til, at lave om på noget, som jeg var rigtigt godt tilfreds med, og vigtigst af alt virkede for mig. Selvom turen først går mod Argentina til januar 2013 er jeg allerede begyndt, at forberede mig så småt.

Der er lang tid endnu, hele 12 måneder. Jeg har sat bjerget som mål for min fysiske træning allerede nu og arbejder langsomt hen imod det. Derudover giver 12 måneder mig tid til, at styrke det mentale også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar