Anne Chen er astmatiker og blogger i samarbejde med Astma-Allergi Danmark om sine oplevelser og udfordringer i forbindelse med, at hun bestiger bjerge i både Afrika og Sydamerika!
onsdag den 22. august 2012
Opstart af træning og frafald til halvmarathon
Håber at alle har haft en god sommer, trods det lidt ustabile danske sommervejr.
Med ca. 5 uger til første formøde med Topas om denne tur og fællestræning med Chris MacDonald, er de fysiske forberedelser for mig så småt begyndt.
Efter 6 uger med ikke strukturerede træning, men mere lystbetonet og i begrænset mængde i forhold til det jeg har været vant til tidligere, er den strukturerede træning tilbage på dagsordenen.
I forbindelse med dette er jeg også kommet til den erkendelse, at mit halvmarathon kommer lidt i vejen. Da jeg ikke 100% kan garantere for ikke, at få en overbelastningsskade, da jeg kender mig selv (kan ikke ”bare” nøjes med at gennemføre, men vil også gerne komme ind i en ok tid) har jeg valgt, ikke at deltage ved halvmarathon den 9. September 2012 i København.
Træningen pt. består af, at gå mine nye vandrestøvler til samtidigt med, at jeg bærer en hvis mængde oppakning i den rygsæk jeg planlægger at tage med til Aconcagua. Derudover skal der styrketrænes og formen forbedres. Så min træning kommer delvis til, at foregå udendørs og i fitnesscentret.
Derudover venter der på mandag også en lungefunktionstest. Et resultat jeg er meget spændt på, da jeg har skiftet min forbyggende astma medicin.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar