Mount Anna, Amager Fælled |
Tilbage til fortsættelsen af dagens program, fælles træningen med Chris.
En fælles træning jeg har været meget spændt på. For mit
vedkommende både hvordan jeg ville klare mig fysisk og hvilken træning vi skulle igennem.
Efter en hurtig omklædning samt transport tur ud til Amager
Fælled hvor fælles træningen skulle foregå. Vi mødtes næsten alle ude foran den
indgang til Amager fælled, som vi havde fået besked på. Desværre var der nogen
som ikke kunne deltage på fælles træningen.
Vi satte i et stille og rolig løb ind på Amager Fælled og ud
til den høje bakke ”Mount Anna” eller affaldsbjerget. Mount
Anna lyder bedre i mine øre end affaldsbjerg. En bakke jeg har set løbere løbe
interval på i det ellers flade København, når jeg har været ude på mine gå,
jogge og løbeture i området.
Bakketræning var også det vi skulle. Opgaven var ikke at
sammenligne os med de andre, men følge vores eget flow, mens Chris kom med
opmuntringer/peptalk. Jeg er sikker på, at dette også gav mulighed for ham, at vurdere os og komme
med tilføjelser til vores træningsplaner.
For mit vedkommende synes jeg det gik meget bedre end til fælles træning i forbindelse med min Kilimanjaro bestigning. Der sat lungerne virkelig udenpå tøjet og benene var meget tunge.
Mount Anna, Amager Fælled |
Efter træningen gik turen i et roligt løbetempo ud til
indgangen, hvor vi mødtes.
Det har været super fedt, at møde de andre og jeg glæder mig
allerede til næste formøde og til turen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar