Løbetræningen er i gang og heldigvis ingen dårlige tegn fra min højre
fod, som jeg har døjet med og hvor jeg har måtte bakke helt af på løbetræningen.
Pu-ha, det har/er hårdt for tålmodigheden og selvdisciplinen. At gennemføre
Aarhus halv maraton er fortsat målet med løbetræningen, så må vi se om gennemførelse
på en bestemt tid kommer på tale. I hvertfald har jeg fra Polar, redskaberne til at analyse min træning og holde styr på hvor jeg befinder mig, og hvorvidt jeg er på rette spor.
Astmaen er der rimeligt godt styr på, selvom den forsat kolde
luft ikke ligefrem hjælper på astma og løbetræning udendørs, men det er der råd
for. En maske som varmer luften en smule op inden den rammer luftvejene kan
hjælpe.
I min seneste blog nævnte jeg en lille ikke teknisk top, som jeg kaster mig over til sommer. Turen denne gang går til Japan, nærmere Japans højeste bjerg,
Mount Fuji. Turen laver jeg sammen med en lokal bjergguide fra FMG. FMG har tosprogede guider, der både taler japansk og engelsk.
Mount Fuji. Foto lånt fra internettet. |
Mount Fuji er med sine 3.776 meter japanernes hellige bjerg.
I daglige tale Fuji San. Tilføjelsen ”San” er et høfligheds og æresbegreb, når
man taler til personer og betyder faktisk også bjerg på kinesiske. Mount Fuji
er en levende vulkan og er næsten perfekt kegleformet.
Mount Fuji´s egen skygge. Foto lånt fra Fuji Mountain Guides |
Nogen japanere mener om Mount Fuji:
Man er ikke en ægte japaner, før man har besteget bjerget - men endelig kun én gang. At bestige bjerget flere gange er ikke bare en helligbrøde. Det opfattes også som en dumhed. For hvorfor i alverden skulle man dog anstrenge sig for at komme op på den forbandet stejle stenskråning mere end den ene gang i sit korte liv?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar