På vej

Med lidt over 3 måneder til jeg skal ud på endnu en rejse. En rejse og destination ikke mange mennesker har været på, Antarktis.

Billede lånt fra internettet.

I mit sidste indlæg lovede jeg at komme lidt mere ind på deltaljerne omkring rejsen, men først lidt om mit helbred.

Mit højre knæ heller efter planen. Det er nu 4,5 måned siden jeg blev opereret og jeg er nu begyndt med opstart på løb, dette er efter konsultation med min fysioterapeut. Derudover bliver der arbejdet på konditionen og styrke i hele benet og bagdel.

Det er helt utroligt, hvor hurtigt styrke og konditionen forsvinder. Ved langsomme og korte løb/joggeture kommer pulsen helt op i det røde felt og jeg bliver kobberrød i ansigtet. Jeg bliver mindet om hvordan jeg havde det, da jeg startede med at løbe, helt forpustet. Det er slet ikke sjovt, men jeg skal nok komme tilbage til hvor jeg var.

Astmaen har også drillet efter en forkølelse jeg fik for 3 uger siden, men er nu på rette spor igen.

Nå men, nu til turen sydpå. Den 19. januar går turen vest over først over USA. Derfra går turen sydpå til Punta Arenas via Santiago med ankomst den 21.. Punta Arenas er verdens sydligst beliggende by, der har over 100.000 indbyggere. Med ankomst til Punta Arenas, der starter den rigtig tur og rejsearrangøren tager over. Dem som skal med på denne tur er blevet bedt om, at tage en varm sovepose og tykt liggeunderlag med til oplevelsen på Antarktis, hvor der bliver en overnat i telt. På hvilken dag ting skal forgå er ikke helt på plads, da man er nød til at tage højde for vejret, så ekstra dage er lagt ind i tilfælde af dårligt vejr. Efter forhåbentlig godt vejr og med gennemførte løb på Antartisk og Chile, i kassen, håber vi på at naturen er med os, og vi får lov at se en koloni af pingviner. Men da, det er dyr i ikke fangeskab, ved man jo aldrig, om man får lov, at se dem i deres naturlige omgivelser. Der skulle også blive tid til at se sig lidt omkring i National Parken Torres del Paine, Chile.

Billede lånt fra internettet. Punta Arenas, Chile

Jeg glæder mig helt vildt til denne tur og oplevelse. Og forhåbentligt kan jeg vise, at man kan gennemføre løb med astma og selv i meget forskellige klimaer og under forskellige vejrforhold.

Jeg vi gerne takke Polar, Rawbite og x-bionic for hjælpen og støtten.

Eventyr er nu en realitet og status på knæet

I mit seneste blog indlæg håbede jeg at kunne løfte sløret for det næste eventyr.

Inden sløret bliver løftet, kommer der lige en hurtig meddelelse. Har du en Bricanyl Turbohaler med LOT nr. 3510548B00 er der risiko for, at du har en Turbohaler uden indhold.

Læse mere her: http://www.astma-allergi.dk/good_news_item/-/journal_content/56_INSTANCE_Qq2u/12111/880458

Tilbage til bloggen. Eventyren er nu en realitet og drømmen om at gennemføre løb på de 7 kontinenter er nu indefor rækkevide.

Til januar venter det Sydamerikanske kontinent og Antarktis. Begge kontinenter bliver arrangeret af een turarrangør og skal foregå ved en og samme tur. To fluer med et smæk, kan man vel sige.

Foto lånt af Kathy Loper.

Jeg er super spændt, særligt vedr. Antarktis delen, ikke for at tage noget fra Sydamerika. 

Status på genoptræningen går godt, selvom det tager tid at komme tilbage løbetræningen. 

I næste indlæg vil jeg komme mere ind i deltaljerne omkring den næste tur.

Status på genoptræning efter knæ operation

8 uger efter knæ operation er genoptræningen i fuld gang og bevægeligheden er næsten som før.

Privatfoto.

2 gange pr. uge møder jeg troligt op til en let omgang opvarmning på cykel og en gang styrketræning af knæ, lår, bagdel og core hos fyssen. Derudover laver jeg øvelserne, jeg er blevet introducerest for, i fitnesscenteret en gang om ugen. Dvs. træning 3 x pr. uge.

Privatfoto: Spejlbillede. Mit højre knæ med 2 lilla mærker 6 uger efter operationen

Genoptræningen jeg går efter planen, hvilker jeg er super glad, for det betyder måske, at jeg kan genoptag min løbetræning i slutningen af august eller i start/midt september. Hvilket jeg ser frem til, jeg savner virkelig at løbe/jogge en tur.

Der er stadigvæk visse ting jeg ikke kan/må endnu. Sidde på knæ er ikke noget jeg kan endnu, da det gør ondt. Og sidde på hug er heller ikke muligt endnu, men det kommer nok en dag. Afsat, må jeg vente med endnu, så ingen løb eller hoppe.

I de første 3-4 uger lignede mit højre knæ, et elefant knæ, et knæ som var voldsomt hævet, ømt og væsentligt varmere end mit andet knæ. Efter 3 besøg hos fyssen for at få ultralyd kunne vi så småt begynde med genoptræningen.

Hvad angår min græspollen allergi. Sommeren i år er gået ganske godt hvad angår min allergi. Det har føltes væsentligt bedre i år samlignet med sidste år, hvor jeg var plaget af de mange pollen.

Jeg håber, jeg i min næste indlæg kan løfte sløret for endnu en tur/eventyr på vej mod de 7 kontinenter. Med 5 i hus mangler jeg Sydamerika og Antarktis.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer.   

Knæartroskopi, genoptræning og Sydney Halv marathon

Jeg gennemførte Sydney halv marathon og mit 5. kontinent er nu i hus. Men først til en status på mit knæ.

Fotograf: Pia Burmølle

Tirsdag den 26. maj ventede der en knæartroskopi/kikkertoperation af mit højre knæ. Selve operationen på Gildhøj Privathospital tog ca. 30 min.

Konklusion er således:
Degenerative bruskforandringer og brusklæsioner.
Store ossøse randudbygninger, mest udtalt medialt på patella.
Hydrathon.
Medial plica med betydelig fortykkelse.

Privatfoto: Mit højre knæ efter operationen samme dag.

Ca 2.5 uge efter operationen er jeg så småt kommet i gang igen med at bevæge mig. I første omgang er det var det de små hjemmeøvelser man får med hjem fra hospitalet, som nu er blevet udvidet med et par udstræningsøvelser, anbefalet af Fyssen. Knæet er stadigvæk hævet og ca. 3-4 grader varmere end mit andet knæ og føles stift, men det skal nok gå over med tiden.

Tilbage til Sydney halv marathon. En tidlig søndag morgen den 17. maj, bevæger jeg sammen med en del forventningsfulde løbere hen mod startlinien på College Street overfor Sct. Mary´s Cathedral efter noget hurtigt "morgenmad" bestående af noget yoghurt, en halv Rawbite bar, en muffin og lidt Pocari Sweat (japansk Powerade/gatorade) som jeg fandt i den lokale kiosk/mini supermarked, nær hotellet. Heldigvis ligger hotellet ved Darling Habour, ca. 20-25 min gågang fra startområdet, så det er nemt at komme frem. Starten går kl. 6:45 for den første startgruppe/eliten og vi bliver sendt afsted i grupper afhængig af vores estimeret sluttid.

Privatfoto.

Startnummeret er blevet hentet på expoen dagen før, hvor der også er tid til at kigge lidt på hvad de forskellige udbydere har med på messen. Det er altid rart at se hvad de forskellige forhandlere fra andre lande har at byde ind med. På messen, fik jeg mulighed for blandt andet, at se hvad australske Skins havde på standen.

Privat foto.

Tilbage til løbet, min startgruppe, den grønne bliver skudt afsted lidt i kl. 7. Jeg ligger som en af de sidste i min startgruppe, da jeg ingen forhåbning har om at få en ny personlig rekord, med et knæ som jeg prøver at passe på, så meget det nu kan lade sig gøre, med ønske om at gennemføre 21.1 km på en ikke flat rute.

Arrangørerne var meget organiseret og der er lagt vægt på at alle får nok væske. og får en god oplevelse. For hver ca. 3.5 km er der et væske depot med vand og energi drink og ved et af depoterne, over halvejs, var der også Energi-vingummi (GU-chews).

Tempoet fra start af er ikke forseret, der er energi til næsten af kunne holde hele vejen. De første ca. 15 min er ren opvarmning, mit knæ er småirriteret, men jeg ved, at det går over, hvis jeg bare holder den kørende, til vi er over halvejs. Ved 7 km mærket kommer vi faktisk forbi mit hotel og tanken om, at lige dreje fra er indbydende. Mmm, en omgang rigtig morgenmad og kaffe ville være fantastisk, men jeg dagdrømmer og løber videre. Kun 14 km tilbage.

Ruten er lagt, så vi kommer forbi en del af seværdighederne i downtown Sydney. Vi løber under den berømte bro og kan se over på operahuset. Samtidig er den snoret, da man kan stille op som relay-team også, hvor hver deltager løber 7 km.

Temperaturen er perfekt til en løbetur, det er sen efterår på den sydlige halvkugle, dog med en smule forhøjet luftfugtighed, da det har regnet i løbet af natten og det kunne se ud som om at der kunne komme lidt vand. Heldigvis bliver det med vandet ikke til noget betydeligt, udover et par dryp hen mod mål.

Ved ca. 11 km mærket indtager jeg halvdelen af den GU-gel, jeg har haft med i lommen, salted caramel med en smule koffein. Det er nok til, at jeg lige føler, at jeg har fået lidt energi igen og resten tager jeg ca. 1-2 km senere. 

De sidste 3-4 km er mine ben småtrætte. Jeg har ikke fået trænet ret meget, da jeg ønskede, at spare mit knæ, og det kan jeg mærke nu,  mit knæ begynder at være småirriteret igen. Hele vejen har jeg kun gået ved depoterne, når der skulle indtages væske og for at give knæet en pause.

Nu kommer vi ind på et område, hvor jeg kan se mållinen, og hvor mange fotografer er tilstede. Vi skal dog lige et smut ud på en lille sløjfe, inden vi kommer tilbage til der, hvor vi kan høre, vi er i nærheden af mål. Strategien bliver, gå når det er nødvendigt, men aldrig foran en officiel fotograf.

Fotograf: marathonphoto. Ca. 1 km igen.

Med interval, gå/jogge kommer jeg i mål indenfor tidsgrænsen. Det blev ikke min langsomste tid, men heller ikke den hurtigste. Det var heller ikke meningen. Halv marathon på mit 5. kontinent er nu i hus.

Privatfoto: 5. kontinent er i hus

Nu skal der fokuseres på at komme mig over operationen og forhåbentligt kan genoptræningen starte snart.

Jeg ønsker, at dedikere min Sydney halv marathon til en god ven fra Australien, som desværre forlod os alt for tidligt, til Cancer, Mr. Ashleigh Moore, Cancer Voices SA Executive.

I mit næste indlæg, vil jeg give en status på genoptræningen og drømmen om de sidste to kontinenter, Sydamerika og Antarktis.

resultat på MR skanning, allergi og mit næste kontinent

Så kom resultatet på min MR-skanning. En fortykket fold i højre knæ er årsagen til knæ smerter.

Dette har lidt sat en stopper for løbe træningen i er stykke tid. Men så tænker du nok, hvad med Sydney halv marathon?! Jeg har tænkt mig at forsøge at gennemføre den indenfor den tidsgrænse de har sat på 3 timer. Jeg ved jeg kan, dog med knæbind og tape.

Strategien er at gå og jogge den med hjælp fra bind og tape. Jeg ønsker ikke at gøre min skade værre med ønsker samtidig at gøre et forsøg på at gennemføre de 21.1 km.

Efter hjemkomsten skal knæet have fuldkommen ro et stykke tid efter operation og med en ordentlig genoptræning skal det nok blive godt igen.

Det betyder så også for mit vedkommende, at jeg må vinke farvel til ihvertfald tre løb i efteråret, som jeg havde set frem til. Dog er de ikke en del af de løb om jeg har valgt skal indgå i mine syv kontinenter.

Nu, til noget helt andet. De sidste par uger, synes jeg at være plaget af allergi symptomer. Snot og nysen. Jeg er ellers ikke allergisk overfor birke pollen, kun græs pollen, så jeg har ikke helt kunnet finde ud af, hvorfor jeg har været plaget. Det har også haft en lille effekt på min astma, i form af hosten.

Jeg vil gerne takke for jeres støtte som I har vist mig. Især vil jeg gerne takke Polar Danmark, RawBite og x-bionic/premiumsport.dk

Energi tilskud og status på mit senste halv marathon på mit 4. kontinent

Er hjemkommet efter en kort tur over andedammen.

I skrivende stund mangler jeg at få svar på en MR-skanning af mit højre knæ, som jeg fik lavet for en uge siden. Så tålmodigheden bliver sat lidt på en prøve. 

Jeg gennemførte min halv marathon med tid tilovers i forhold til cut-off tiden.

Rock n Roll Raleigh repræsenterer nu mit 4. kontinent. Et løb som jeg synes var meget velarrangeret, i en by som ikke rigtigt har så meget, at byde på som turist. Der er måske lidt om Mottoet "Keep Raleigh boring"

Arrangementet for mig startede med et besøg på expoen/løbs messe om fredagen i Raleigh convention center ved middagstid, for at undgå alt for mange mennesker.

Med startnr. og lidt energiforsyning i hånden kunne løbet bare komme an.

Søndag morgen blev der lige tanket lidt op med noget morgenmad og frugt på hotel Sheraton, hvor jeg på forhånd havde købt mig VIP adgang, dvs. morgenmad, et depot til mine ting og efterfølgende brunch buffet, kage og adlibitum på alle drikkevarer inkl. en Bloody Mary efter løbet, hvis man skulle have lyst.

Kl. 6:45 er der masser af stemning ved startlinen. Det er ikke så varmt og fugtigt om jeg havde frygtet, da der heldigvis et par dag forinden havde været et stort skybrud med masser af regn, lyn og torden, som klarede luften for fugtigheden samt den massive mængde pollen fra grantræer. Det var sådan, at der lå et fint gult lag på næsten alle flader.

Kl. 7:30 bliver det så min tur, starten er gået og vi er endelig i gang. Ruten er bakket i forhold til det Københavnske, hvor jeg er vant til at træne.

2:46:29 senere er jeg i løb. Det blev til en ny PR, ikke som den hurtigste tid, men derimod den langsomste. Knæet holdt hele vejen med lidt Rock tape på, som støtte.

Som lovet skal jeg også komme lidt ind på hvad jeg har med af energi tilskud på mine ture rundt omkring. Et løb som i Petra ørken og Marrakech er det vigtigt, at have det med som man skal bruge, da arrangørerne på websiden skriver hvad der er af forsyning ved depoterne inkl. mål linien. I Marrakesh kun vand og citrusfrugt, som man i øvrigt selv skal skrælle.

Her er et lille udvalg af mine energi forsyninger

4. kontinent og udredning af knæ

Med ca en uge til mit næste halv maraton er løbetræningen og konditionstræningen så småt genoptaget. Det er helt tilbage til løb/lunte ture, spinningscyklen er taget i brug samt cross traineren i FitnessDK. Tempoet er langsomt for at skåne mit højre knæ som meget som muligt og at komme tilbage i form efter en ordentlig omgang influenza med efterfølgende landvarig hoste. 3 uger uden træning er det blevet til, og det kan mærkes på konditionen. Og timingen var ikke med i min plan.

Selfie fra en af mine små løbeture

Det gode, hvis der er noget godt ved influenza og manglende appetit er at vægten nu er ca. 1 kilo mindre end inden jeg blev syg og min plantar fasciitis (hælspore), i min venstre fod, nu næsten er væk.

Astmaen er nu også næsten under kontrol igen. Pulmicort 400 mg 2 x dagligt og Bricanyl ved behov er hvad jeg normalt bruger.  For at komme tilbage til knæ, venter første møde i den kommende uge, så må vi se hvad slagplanen bliver derefter.

3 medaljer fra 3 kontinenter og medlemsskab af de officielle 7 kontinenter

I næste indlæg vil jeg kigge lidt på hvad energi tilskud jeg tager med mig til løb i udlandet og en status report på hvordan det er gået til Rock n Roll marathon og halv marathon og selve ruten. Vejrudsigten siger allerede nu, at det bliver varmt, varmt som en dansk sommer dag med temp. mellem 26-28 grader midt på dagen.

sygdoms ramt

Med 3 uger igen til mit næste løb har jeg været nede med en ordentlig omgang influenza med det hele, og som har varet i næsten 1,5 uge. Det er godt nok længe siden at jeg har haft sådan en omgang med feber rystelser, kæmpe hovedpine, ondt i halsen, øm i hele kroppen, snot og hoste.

Astmaen har jeg heller ikke rigtigt kunne kontrollere, men har forsøgt med forøget medicin. Hoste er noget af det som jeg stadigvæk døjer med. Ind i mellem forsøger min krop at hoste lungerne med på. Rigtigt ubehageligt.

Hvad angår mit højre knæ, har det fået 100% hvile sammen med resten af min krop, under sygdom. Jeg tænker at blive 100% frisk er første prioritet, selvom 21,1 km er mindre end 3 uger væk.

Det er med en smule mental stress over kun at have løbet 12 km i marts måned indtil videre og kun 28 km i februar. Jeg ved at nogle af mine løbe venner, mener jeg kan gennemføre de 21 km på rutinen, da jeg mentalt kender distancen, men den manglende løbetræning generer mig dog. Heldigvis er cut-off timen (tiden til at gennemføre) til Rock ´n´ Roll 4 timer for den halve. Så jeg har en hel time mere end jeg ellers ville have haft.

Nu gælder det om at blive 100% frisk og tag genoptræning af løb og knæ langsomt. Samtidig skal der bestilles tid til en udredning af knæproblemet.

Mere om det i næste indlæg.

Marrakech, Marokko

Er hjemvendt fra Marrakech, Marokko med endnu en medalje som bevis på, at jeg gennemførte min halv marathon nr. 5. Det er nu kontinent nr. 3 ud af de 7, som jeg går efter.

Fredag tidlig morgen sidder jeg i Kastrup Lufthavn og venter på et Air Berlin fly til Marrakech, dog er der lige en mellemlanding i Düsseldorf som lige skal overstås. Alt går efter planen indtil Düsseldorf, hvor vi bliver en time forsinket, mens vi sidder ombord, pga. et computer problem, brandstof måling på flyet videre.

Menara lufthavn for man går på landingsområdet hen til afkomst hallen

Ankomst til Hotel Dellarosa foregår planmæssigt. Et hotel som ligger ca. 15 min. gå gang fra startområdet.

Der bliver tid til lidt sightseeing sammen med nogle løbs venner før løbet, hvor der også skal hentes start nr. til løbet og det obligatoriske gear billede.

Gear billede

Udsigt over Atlas bjergene fra en restaurant tagterrasse

På et af markederne i Medinaen

I Medinaen

Indenfor Bahia palacet

En af de mange stokke som ses over alt

Mig ved siden af vandmanden på Jermaa el-Fnaa markets plads

Pga. af manglende gear check-in, hvor man kan efterlade en trøje eller andet i pose, til senere afhentning, bliver en stor skralde sæk af plastik brugt til, at holde varmen lidt tidligt om morgenen.

Før starten tidligt om morgenen iført en skralde sæk

Kl. 9:15 bliver vi i halvmaraton gruppen sendt af sted. Marathon gruppen er allerede sendt af sted kl. 8:00.  Det er allerede blevet varmt nok til at løbe i korte ærmer og shorts. Jeg selv har valgt en langærmet, da det var køligt dagen før efter middag.

Så informations oversigten over ruten, står der at der er vand og appelsiner ved depoterne undervejs. Det viser sig at være små clementiner, om man får et par stykker af og selv skal skralde mens man løber/går, hvilket efterlader en del nedjoggede skralder på stykket efter depotet. Andet er der ikke. Ingen energidrink, som vi er vant til herhjemme.

Mit tempo på ruten er roligt, vil ikke risikere skader eller gøre mit knæ værre end det. Vi kommer igennem lidt forskellige områder på vej ud fra byen. Igennem lidt plantage og brede indfaldsveje er blevet lukket for vores skyld. Det er nok også derfor at man fra arrangørernes side har valgt at sende maraton løberne af sted først og os lidt efter. Den officielle cut-off tid er også kortere end ved mange andre løb. 3 timer for halv maraton og 5:30 time for maraton løberne.  Så vejene igen kan åbnes op for trafik.

Alt går godt indtil km ca. 17, der er jeg nødt til at lige at gå lidt. Det er blevet væsentligt varmere end jeg har forventet, dagen før. Min sorte langærmet er blevet mit forkerte valg af tøj på dagen.  Jeg har det med varme, ved det er lidt luksus, at sige i slutningen af januar måned. Og det er heller ikke den temperatur jeg har trænet i hjemmefra.

Jeg småløber og går lidt i intervaller indtil mål. Samtidig får jeg lige rettet på min strømpe på min højre fod, hvor en fold har givet en lille vabel på min lille tå.

2:32 bliver min officielle sluttid. Ikke nogen personlig rekord. Podie ceremoni for maraton og halv maraton er allerede overstået, da jeg kommer i mål. Vinderen af maraton for herrerne blev 2:08:51 og damerne 2:31:06. På halv maraton blev tiden 1:03:01 for herrerne og damerne 1:10:48. Så ingen tid til at vente, når man har så hurtige løbere til start.

I mål kommer jeg sammen med alle de maraton løber, som kommer ind i en sub 4 timer. Dvs. der er godt fyldt af mennesker og der ikke tid til, at hænge medalje om halsen på folk. Vi får overrakt/delt vores medaljer ud. Da, man ikke har lavet forskel på medaljerne, er der ingen kontrol over om man nu får den rigtige medalje. Vi bliver sluset igennem målområdet, hvor vi får overrakt en lille flaske vand og yderligere to clementiner. Min den ene, er hård og ikke til at skralde, og stadigvæk halv grøn, så den smider jeg væk. Jeg sætter mig på en høj kantsten og drikker det vand jeg har fået og spiser den anden clementine. Senere på hotellet får jeg mig en Rawbite bar inden det er tid til et bad og noget mad. Mit løb gennemført indenfor for cut-off tiden og 3. kontinent er nu hjemme.

I mål med medalje om halsen

Nu med medalje

Min astma har ikke jeg ikke oplevet noget til, men allergien havde jeg allerede efter et par timer efter jeg var landet. Det meste af den sene eftermiddag og hele aftenen sad jeg og nyste, næsten uafbrudt. Så da, jeg kom tilbage på hotellet igen efter aftensmad på en cafe ca. 5 km fra hotellet er det blevet tid til en anti-hestimamin.

Marrakech maraton og halv maraton var et spændende løb, anderledes end dem jeg har prøvet før. Og spændende at få et lille smagsprøve af Marrakech og Marokko.

De 7 kontinenter

Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år.

Tid til at kigge på min liste over ting jeg går over drømmer om. Sjovt som nye ting kommer til, når andre bliver streget ud.

For en del måneder siden fik jeg en idé, en idé jeg ikke rigtig har kunnet slippe. En idé om at forsøge at løbe et løb på alle 7 kontinenter. Jeg ved, at det er blevet gjort før.

Jeg drømmer om dette, for at bevise over for mig selv, at jeg kan gennemføre, under meget forskellige forhold, selv som astmatiker. Jeg ønsker samtidigt, at forsøge det med spændende løb. Så det er ikke ”bare” for at skrive 7 kontinenter på CVet.

Billede af de 7 kontinenter: Lånt fra internettet

For at kunnet blive registeret for at løbet på alle 7 kontinenter, skal man have gennemført officielle løb med sluttid, som man skal kunne dokumentere og det skal samtidigt have været 7 distancer som skal være ens. Dvs. 7 halvmarathon eller marathon. Man har ikke mulighed for at mikse og en hel marathon tæller ikke for to halve

Jeg har allerede to halvmaratons som jeg har gennemført i 2014 på hvert sit kontinent. VM i København og Petra ørken marathon og halvmaraton. Begge løb var særlige på hver sin måde. Den første var i min hjemby, København. Hvor ofte kan man sige, at man har fået lov til, at deltage ved et VM.

Petra, var en helt særlig oplevelse, et adventure løb i ørkenen med start i Petra, Jordan.

Om to uger går turen sydpå til Marrakesh, Marokko. En halvmaraton venter sammen med nogen af verdens hurtigste løbere, og en mulighed at slippe for dansk vinter i et par dage. 

Marrakesh marathon & halv marathon. Billede lånt fra internettet.

De sidste par dage har astmaen drillet en smule og den kolde luft samt den kraftige vind har gjort det svært at trække vejret under løb. Derudover døjer jeg stadigvæk med mit højre knæ. Ved hurtige retningsskift og deceleration gør mit knæ ondt. 

Mere om de 7 kontinenter og mine planer.

Tak til mine sponsorer: Polar, Rawbite og X-Bionic Danmark/premiumsport.dk