søndag den 28. februar 2016

De 7 kontinenter. Del 4 og sidste

Lige et sidespring. Jeg er blevet spurgt om hvor flad eller ikke flad løberuten var på King George Island. Jeg kan sige at vi ikke kom over 46 meter over havets overflade. Det er det mit Polar V800 har registreret. Og under de 21 km har jeg bevæget mig 370 meter op og 365 meter ned. Så ruten var langtfra flad og som souvenir fik jeg en hoste med tilbage til Chile. Jeg ved ikke helt om det var astmaen eller hvad der var skyld i hosten.

Data fra mit Polar V800 ur
Men, nu tilbage til Punta Arenas, Chile. Efter tilbagekomsten til Chile havde vi to dage til at slappe af, gå på sightseeing og få noget god mad. God mad er ikke svært at få. Den ene dag for mit vedkommende blev brugt på at tage ud til en pingvin koloni på Magdalena Island, for at se Magellan pingviner. De er kun på øen i yngle perioden, ca. fra oktober-februar/marts. Vi fik af guiden at vide, at der kun ganske få regler. En ene er, hvis pingvinen bevæger sig væk fra dig, lad være med at følge efter den. Dernæst var der kun 3 regler. Nr. 1 Lad være med at røre pingvinerne, nr. 2. Lad være med at røre pingvinerne og nr. 3 Lad være med at røre pingvinerne.






Om fredagen blev løbet så startet om for de løbere som ikke fik registreret en tid, inden vi pludselig skulle pakke og flyve til Antarktis.

I min bagage havde jeg pakket en pingvin dragt med. Efter løbet blev skudt i gang, fik jeg taget mit "finisher" foto og overrakt min medalje.  Derefter smuttet jeg op på hotellet værelset og iførte mig min dragt til stor morskab ved start/mål linen hvor vi var del til at heppe på løberne på løberuten.


Jeg fik at vide at jeg skulle gå ud til kompasset på løberuten og lave en pingvin dans, og der skulle være vidner til det. Så det gjorde jeg mens jeg tog billeder af de andre i gang med deres løb.



Efter den sidste løber var kommet i mål, havde vi et par timer inden der var fælles afgang til fællesspisning og fejring på Dreams hotel, ca. 10-15 min. gåafstand fra vores hotel.

Det var først da jeg så buffen på hotellet, at det gik op for mig, at vi ikke havde fået ret mange grønsager mens vi havde været afsted. Til alt mad, fik vi kun en meget begrænset portion grønsager.

Efter middagen holdt Steve fra Marathon Adventures en lille tale og der blev delt en priser ud til vinderen af de to løb på både dame og herre siden, og der blev taget billeder af alle vinderne og alle os som havde gennemført vores 7 kontinenter.

Selfie sammen med Adam og Steve fra Marathon Adventures
Inden vi alle skulle skilles og rejse hjem var der arrangeret en tur til Torres del Paine National Park. En park, jeg ville ønske vi havde mere tid til at se. Men, på den anden side er der jo en undskyld for at komme tilbage til Patagonia og National Parken.





Fårehyrde, jeg så se vej til Torres del Paine
Hjemme i Danmark sidder jeg nu og har gennemført min drøm om de 7 kontinenter. Min indre eventyrer drømmer sig væk til nye destinationer og nye oplevelser.


Jeg har mødt en gruppe fantastiske mennesker, uden dem var turen aldrig blevet det samme. Så tak til alle i gruppen, tak til Lysette fra Kathy Loper events for altid at gå det ekstra for den kæmpe service hun ydede. Tak til Marathon Adventures, Adam, Steve og Whitney for alt det hårde arbejde.

Til sidst en kæmpe stor tak til alle jer der har fulgt med her, til Polar, Rawbite og x-bionic Danmark for støtten.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar