tirsdag den 16. februar 2016

De 7 kontinenter. Del 1

Er nu kommet hjem og har gennemført og opnået mit mål. 7 halv maratons på 7 kontinenter er nu i hus. En bedrift jeg faktisk er ret stolt af og en oplevelse uden lige. 7 meget forskellige kontinenter og kulture. Og vil jeg sige ,at det sidste kontinent var noget for sig. Jeg føler mig lidt tøm indeni. Hvad nu?! Jeg har været så fokuseret på, at forsøge at nå mit mål, og nu er lykkedes.


Nåh men, nu til turen, hvor der var to løb med i pakken, hvis man havde lyst.
Punta Arenas og Antarktisk 2016.

I dagene op til turen, blev der pakket lidt andet end det jeg plejer at pakke til løb. Jeg vil nærmest beskrive pakke forløbet, som da jeg skulle bestige Mount Kilimanjaro, i Tanzania.

Vi, gruppen havde på forhånd fået en del information omkring turen og forslag til hvad der ville være en god ide at tage med i baggagen. Se tidligere blogindlæg. Heldigvis havde jeg alt hvad jeg skulle have med, så ingen panik køb hos diverse friluftsbutikker.

Da jeg havde besluttet mig for, at kun ville tage min 70 liters NorthFace duffeltaske og min dagturs rygsæk med, måtte der pakkes det nødvendige og derefter det der ville være rart at have med.

Det lykkedes mig kun at have 12.5 kg med i min indchecket baggage, inkl. min sovepose som fylder en del og vejer ca. 2 kg alene.

Efter en lang tur, lander vi i gruppen dropvis i Punta Arenas, Chile. Sidste mand landede vistnok først lørdag eftermiddag. Torsdagen bliver brugt på at finde noget at spise i nærheden af hotellet. Ellers bliver tiden brugt på at sove og se os lidt omkring. Punta Arenas lever helt klart at turister, måske specielt friluftsfolket. Folk i vandrestøvler, rygsække og dun/skal jakker alle vegne og masser af friluftsbutikker med alle de kendte mærker. Så der er rig mulighed for at købe sig fattig, hvis man er til grej eller man lige mangler noget.





Søndag aften starter det officielle program med race og fly briefing på hotellet efter fælles spisningen. Da vi ikke på daværende tidspunkt ved hvornår og hvilken dag vi skal flyve til Antarktis. Alt er vejrbestemt og der skal vises en vis fleksibilitet. Vi får at vide, at vi skal overnatte på King George Island i 3 mands telte og toilet forhold gennemgåes. I toilet teltet vil der være en stol med et hul i, hvor der er en pose. Der skal bummelum i, når du er færdig skal du binde en knude på posen og den skal puttes i et rør. Skal du af med urin, skal du bruge plastikspanden, som efterfølgende skal hældes i en tønde, udenfor teltet, hvori der sidder en tragt.

På mødet fik vi også udleveret vores startnr. og fik at vide, at vi skal mødes mandag morgen til endnu en vejrstatus kl. 09.30.

Mandag morgen kl. 09.30 får vi at vide af løbsarrangøren, at det meget sandsynligt, at vi ikke flyver, pga. der er faldet sne. Landingsbanen skal være fri for sne, før vi kan flyve. Så forbered på at løbe Punta Arenas løbet kl. 10.30.

Punta Arenas løbet.
Ruten var ikke noget at skrive hjem om, bortset fra at jeg ser to delfiner ikke langt fra kusten. Det var en ud og hjem rute langs vandet på beton fortov. En ud- og hjem omgang på 10.55 km.  Så for mit vedkommende var det 2 gange. Start og mål er heldigvis lige over for hotellet, hvor der også er mulighed for at have lidt energi drink stående og andre fornødenheder.

Temperaturen er rimelig på dagen, da det blæser meget. Specielt på tilbagevejen var der stiv modvind. På min anden tur, næsten inden mål, bliver jeg indhentet af en af de fyre som skal løbe hel maraton, og vi følges ad mod min målstreg, han har stadigvæk to omgange endnu. Jeg bemærker, at målflaget er taget ned og vi får at vide at løbet nu er afbrudt og at vi flyver til Antarktis nu. Løbsarrangøren peger hen på en bus, som holder udenfor vores hotel og siger, at bussen kører om 35 min.  Jeg når lige at sige, at jeg har gennemført min halvmarathon og nu er færdig, hvor jeg hurtigt får noteret en tid.

Jeg tænker, at nu er det nu, men der er stadigvæk løberer ude på ruten, i gang med deres halv maraton, hel maraton og 50 km. Hvad med dem??? Senere finder jeg ud af, at kun dem som gennemførte deres halvmaraton inden vi skulle afsted og fik noteret deres tid er færdige. Resten får at vide, at løbet ikke gælder. Av!

Jeg skynder mig op på værelset, hvor jeg lige får tid til at tage mit svedige løbetøj af, kastet noget vand i hoved og hoppe i noget varmt og tørt tøj. Vi skal til Antarktis. Derefter forsøger jeg at få pakket og plads til det jeg vælger, at tage med. Vi har fået at vide at vi kun må have 10 kg ind-checket baggage, så jeg vælger at have mange lag tøj på. Heldigvis har vi hotel værelset, mens vi er væk, så alt hvad vi ikke behøver, kan vi efterlade der.

Vi venter nede i lobbyen på hotellet, hvor jeg kan se, at nogen først nærmest lige har fået beskeden, om, at vi flyver. En smule forsinket og efter at vi er blevet talt, er vi nu på vej i lufthavnen.

I lufthavnen checker vi ind som normalt. Vi får alle udstedt et boarding pas og skal igennem sikkerheds check. Vi er nu endelig på vej.

torsdag den 14. januar 2016

Pakketid

Så er der kun et par dage til turen går sydvest over.

Temperaturen i Punta Arenas er iflg. vejrudsigten omkring 12-14 celcious. Det er jo ikke så dårligt, lige at slippe lidt væk fra den danske vinter og perfekt temperatur for en løbetur. Temperaturen på King George Island, Antarktis er en helt anden. Jeg ved at det er "sommer" på den breddegrad, men der intet der svarer til hvad vi kender som sommer temperaturer herhjemme. I flg. vejmeldingerne de næste par dage foventes der en dag temperatur på omkring -4 grader celcious og en vind på 11 m/s. Da vejret er meget uforudsigt og kan skifte 100 gange indtil jeg skal afsted, er udfordringen nu, hvad skal og hvor meget skal jeg tage med?!

Foto: Lånt af WCM. King George Island
Jeg er blevet spurgt om hvor mange der skal med turen. I skrivende stund kan jeg oplyse, at der er 36 på marathonen, 7 på halvmarathonen og 3 der løber 50 km. Derudover forventes der startende fra de forskellige forskningsbaser i området. Det er ihvertfald den information vi har fået af rejsearrangøren.
Løberuten på King George Island bliver 3 omgange på halvmarathon. Dvs. 6 plus på marathonen og 7 på 50 km.

Udover lidt information omkring vejr, deltager antal, rejse vejledning har vi også modtaget 4 sider med tips til hvad vi skal tage med os på turen. Den består af blandt andet:

Varm sovepose - overnat i telt
Liggeunderlag
Luffer
Tyk varm vinterjakke
Pandelampe/lommelygte
Pose til vores våde og måske mudret løbekluns
Toiletpapir
Snacks

og meget mere.

Mad på turen til Antarktis og mens vi er der, sørger arrangøren for. Den forventes indtaget i vores telte. Dvs, jeg har ingen forhåbninger om en 3 retters menu, som f.eks. på Kilimanjo. Det havde kokken på Kili-turen sørget for. Dagens suppe, efterfulgt af hovedret og lidt frugt til dessert. Ren luksus.

Foto: Lånt af WCM. Billede af campen år 2015
Da mottoet på turen er: Leave no trace. Skal vi efterlade området i samme stand som vi ankom i. Dvs. intet bliver efterladt tilbage. Intet, bortset fra fodaftryk.

Alt skal med tilbage til Chile.

Hvad tager jeg ellers med, min forbyggende astma medicin og Bricanyl er fast inventar, derudover tager jeg fed creme med, da min atopiske hud har det svært om vinteren. Lidt antihistaminer bliver også medbragt, da pollen sæson måske er i gang i Chile.

søndag den 3. januar 2016

Nu er det lige før

Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år.

Nu er det lige før. Det 6. og 7. kontinent venter. Det danske vejr har nu vist sig fra den kolde side, det gør måske tilvending til de kolde temp. på King George Island nærmere. Men nu må vi se.

Grej er nu såsmåt ved at blive samlet. Himalaya Parkaen fundet frem, uldsokkerne, lufferne, vinter soveposen og resten af frilufts udstyr bliver gennemgået.

Om ca. 2 uger går turen sydvest over. Jeg skal på en eller måde have fundet plads til alt det jeg ønsker at tage med mig.

Astmaen har det fint. Jeg døjer lidt med den kolde luft på mine løbeture. Så noget af træningen har jeg taget i fitnesscentret.

Mit knæ har det fint med de kortere distancer, dvs. alt under 10 km pt, så 21,1 k, det bliver spændende at se hvordan det går.


onsdag den 14. oktober 2015

På vej

Med lidt over 3 måneder til jeg skal ud på endnu en rejse. En rejse og destination ikke mange mennesker har været på, Antarktis.

Billede lånt fra internettet.
I mit sidste indlæg lovede jeg at komme lidt mere ind på deltaljerne omkring rejsen, men først lidt om mit helbred.

Mit højre knæ heller efter planen. Det er nu 4,5 måned siden jeg blev opereret og jeg er nu begyndt med opstart på løb, dette er efter konsultation med min fysioterapeut. Derudover bliver der arbejdet på konditionen og styrke i hele benet og bagdel.

Det er helt utroligt, hvor hurtigt styrke og konditionen forsvinder. Ved langsomme og korte løb/joggeture kommer pulsen helt op i det røde felt og jeg bliver kobberrød i ansigtet. Jeg bliver mindet om hvordan jeg havde det, da jeg startede med at løbe, helt forpustet. Det er slet ikke sjovt, men jeg skal nok komme tilbage til hvor jeg var.

Astmaen har også drillet efter en forkølelse jeg fik for 3 uger siden, men er nu på rette spor igen.

Nå men, nu til turen sydpå. Den 19. januar går turen vest over først over USA. Derfra går turen sydpå til Punta Arenas via Santiago med ankomst den 21.. Punta Arenas er verdens sydligst beliggende by, der har over 100.000 indbyggere. Med ankomst til Punta Arenas, der starter den rigtig tur og rejsearrangøren tager over. Dem som skal med på denne tur er blevet bedt om, at tage en varm sovepose og tykt liggeunderlag med til oplevelsen på Antarktis, hvor der bliver en overnat i telt. På hvilken dag ting skal forgå er ikke helt på plads, da man er nød til at tage højde for vejret, så ekstra dage er lagt ind i tilfælde af dårligt vejr. Efter forhåbentlig godt vejr og med gennemførte løb på Antartisk og Chile, i kassen, håber vi på at naturen er med os, og vi får lov at se en koloni af pingviner. Men da, det er dyr i ikke fangeskab, ved man jo aldrig, om man får lov, at se dem i deres naturlige omgivelser. Der skulle også blive tid til at se sig lidt omkring i National Parken Torres del Paine, Chile.

Billede lånt fra internettet. Punta Arenas, Chile


Jeg glæder mig helt vildt til denne tur og oplevelse. Og forhåbentligt kan jeg vise, at man kan gennemføre løb med astma og selv i meget forskellige klimaer og under forskellige vejrforhold.

Jeg vi gerne takke Polar, Rawbite og x-bionic for hjælpen og støtten.

onsdag den 5. august 2015

Eventyr er nu en realitet og status på knæet

I mit seneste blog indlæg håbede jeg at kunne løfte sløret for det næste eventyr.

Inden sløret bliver løftet, kommer der lige en hurtig meddelelse. Har du en Bricanyl Turbohaler med LOT nr. 3510548B00 er der risiko for, at du har en Turbohaler uden indhold.

Læse mere her: http://www.astma-allergi.dk/good_news_item/-/journal_content/56_INSTANCE_Qq2u/12111/880458

Tilbage til bloggen. Eventyren er nu en realitet og drømmen om at gennemføre løb på de 7 kontinenter er nu indefor rækkevide.

Til januar venter det Sydamerikanske kontinent og Antarktis. Begge kontinenter bliver arrangeret af een turarrangør og skal foregå ved en og samme tur. To fluer med et smæk, kan man vel sige.

Foto lånt af Kathy Loper.

Jeg er super spændt, særligt vedr. Antarktis delen, ikke for at tage noget fra Sydamerika. 

Status på genoptræningen går godt, selvom det tager tid at komme tilbage løbetræningen. 

I næste indlæg vil jeg komme mere ind i deltaljerne omkring den næste tur.

mandag den 20. juli 2015

Status på genoptræning efter knæ operation

8 uger efter knæ operation er genoptræningen i fuld gang og bevægeligheden er næsten som før.

Privatfoto.
2 gange pr. uge møder jeg troligt op til en let omgang opvarmning på cykel og en gang styrketræning af knæ, lår, bagdel og core hos fyssen. Derudover laver jeg øvelserne, jeg er blevet introducerest for, i fitnesscenteret en gang om ugen. Dvs. træning 3 x pr. uge.
Privatfoto: Spejlbillede. Mit højre knæ med 2 lilla mærker 6 uger efter operationen
Genoptræningen jeg går efter planen, hvilker jeg er super glad, for det betyder måske, at jeg kan genoptag min løbetræning i slutningen af august eller i start/midt september. Hvilket jeg ser frem til, jeg savner virkelig at løbe/jogge en tur.

Der er stadigvæk visse ting jeg ikke kan/må endnu. Sidde på knæ er ikke noget jeg kan endnu, da det gør ondt. Og sidde på hug er heller ikke muligt endnu, men det kommer nok en dag. Afsat, må jeg vente med endnu, så ingen løb eller hoppe.

I de første 3-4 uger lignede mit højre knæ, et elefant knæ, et knæ som var voldsomt hævet, ømt og væsentligt varmere end mit andet knæ. Efter 3 besøg hos fyssen for at få ultralyd kunne vi så småt begynde med genoptræningen.

Hvad angår min græspollen allergi. Sommeren i år er gået ganske godt hvad angår min allergi. Det har føltes væsentligt bedre i år samlignet med sidste år, hvor jeg var plaget af de mange pollen.

Jeg håber, jeg i min næste indlæg kan løfte sløret for endnu en tur/eventyr på vej mod de 7 kontinenter. Med 5 i hus mangler jeg Sydamerika og Antarktis.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer.   

torsdag den 11. juni 2015

Knæartroskopi, genoptræning og Sydney Halv marathon

Jeg gennemførte Sydney halv marathon og mit 5. kontinent er nu i hus. Men først til en status på mit knæ.
Fotograf: Pia Burmølle
Tirsdag den 26. maj ventede der en knæartroskopi/kikkertoperation af mit højre knæ. Selve operationen på Gildhøj Privathospital tog ca. 30 min.

Konklusion er således:
Degenerative bruskforandringer og brusklæsioner.
Store ossøse randudbygninger, mest udtalt medialt på patella.
Hydrathon.
Medial plica med betydelig fortykkelse.

Privatfoto: Mit højre knæ efter operationen samme dag.
Ca 2.5 uge efter operationen er jeg så småt kommet i gang igen med at bevæge mig. I første omgang er det var det de små hjemmeøvelser man får med hjem fra hospitalet, som nu er blevet udvidet med et par udstræningsøvelser, anbefalet af Fyssen. Knæet er stadigvæk hævet og ca. 3-4 grader varmere end mit andet knæ og føles stift, men det skal nok gå over med tiden.

Tilbage til Sydney halv marathon. En tidlig søndag morgen den 17. maj, bevæger jeg sammen med en del forventningsfulde løbere hen mod startlinien på College Street overfor Sct. Mary´s Cathedral efter noget hurtigt "morgenmad" bestående af noget yoghurt, en halv Rawbite bar, en muffin og lidt Pocari Sweat (japansk Powerade/gatorade) som jeg fandt i den lokale kiosk/mini supermarked, nær hotellet. Heldigvis ligger hotellet ved Darling Habour, ca. 20-25 min gågang fra startområdet, så det er nemt at komme frem. Starten går kl. 6:45 for den første startgruppe/eliten og vi bliver sendt afsted i grupper afhængig af vores estimeret sluttid.

Privatfoto.

Startnummeret er blevet hentet på expoen dagen før, hvor der også er tid til at kigge lidt på hvad de forskellige udbydere har med på messen. Det er altid rart at se hvad de forskellige forhandlere fra andre lande har at byde ind med. På messen, fik jeg mulighed for blandt andet, at se hvad australske Skins havde på standen.
Privat foto.
Tilbage til løbet, min startgruppe, den grønne bliver skudt afsted lidt i kl. 7. Jeg ligger som en af de sidste i min startgruppe, da jeg ingen forhåbning har om at få en ny personlig rekord, med et knæ som jeg prøver at passe på, så meget det nu kan lade sig gøre, med ønske om at gennemføre 21.1 km på en ikke flat rute.

Arrangørerne var meget organiseret og der er lagt vægt på at alle får nok væske. og får en god oplevelse. For hver ca. 3.5 km er der et væske depot med vand og energi drink og ved et af depoterne, over halvejs, var der også Energi-vingummi (GU-chews).

Tempoet fra start af er ikke forseret, der er energi til næsten af kunne holde hele vejen. De første ca. 15 min er ren opvarmning, mit knæ er småirriteret, men jeg ved, at det går over, hvis jeg bare holder den kørende, til vi er over halvejs. Ved 7 km mærket kommer vi faktisk forbi mit hotel og tanken om, at lige dreje fra er indbydende. Mmm, en omgang rigtig morgenmad og kaffe ville være fantastisk, men jeg dagdrømmer og løber videre. Kun 14 km tilbage.

Ruten er lagt, så vi kommer forbi en del af seværdighederne i downtown Sydney. Vi løber under den berømte bro og kan se over på operahuset. Samtidig er den snoret, da man kan stille op som relay-team også, hvor hver deltager løber 7 km.

Temperaturen er perfekt til en løbetur, det er sen efterår på den sydlige halvkugle, dog med en smule forhøjet luftfugtighed, da det har regnet i løbet af natten og det kunne se ud som om at der kunne komme lidt vand. Heldigvis bliver det med vandet ikke til noget betydeligt, udover et par dryp hen mod mål.

Ved ca. 11 km mærket indtager jeg halvdelen af den GU-gel, jeg har haft med i lommen, salted caramel med en smule koffein. Det er nok til, at jeg lige føler, at jeg har fået lidt energi igen og resten tager jeg ca. 1-2 km senere. 

De sidste 3-4 km er mine ben småtrætte. Jeg har ikke fået trænet ret meget, da jeg ønskede, at spare mit knæ, og det kan jeg mærke nu,  mit knæ begynder at være småirriteret igen. Hele vejen har jeg kun gået ved depoterne, når der skulle indtages væske og for at give knæet en pause.

Nu kommer vi ind på et område, hvor jeg kan se mållinen, og hvor mange fotografer er tilstede. Vi skal dog lige et smut ud på en lille sløjfe, inden vi kommer tilbage til der, hvor vi kan høre, vi er i nærheden af mål. Strategien bliver, gå når det er nødvendigt, men aldrig foran en officiel fotograf.

Fotograf: marathonphoto. Ca. 1 km igen.
Med interval, gå/jogge kommer jeg i mål indenfor tidsgrænsen. Det blev ikke min langsomste tid, men heller ikke den hurtigste. Det var heller ikke meningen. Halv marathon på mit 5. kontinent er nu i hus.
Privatfoto: 5. kontinent er i hus
Nu skal der fokuseres på at komme mig over operationen og forhåbentligt kan genoptræningen starte snart.

Jeg ønsker, at dedikere min Sydney halv marathon til en god ven fra Australien, som desværre forlod os alt for tidligt, til Cancer, Mr. Ashleigh Moore, Cancer Voices SA Executive.

I mit næste indlæg, vil jeg give en status på genoptræningen og drømmen om de sidste to kontinenter, Sydamerika og Antarktis.