De 7 kontinenter. Del 2

Vi flyver med Antarctica Airways, så inden bonus point her. På flyet bliver der serveret drikkevarer og snacks. Udover os deltagere har vi også bemanding med fra DAP. Det er de guider, som skal holde styr på os, og søger for os mens vi er afsted.

Jeg er super glad for at have valgt at flyve istedet for at sejle. Vi havde en super rolig 2 timers flyvning uden turbulens.

Vi lander på King George Island, Antarktis. Vi stiger ud af flyen. Det blæser her, ca. 14 m/s og jeg tænker, at det skal vi løbe i, i morgen. Jeg ved ikke hvor koldt der er, men senere får jeg at vide at temperaturen har været omkring minus 9-10 grader celcious.

Vi har en enkelt deltager eller to som troede det ville være varmere. Kun iført Jeans og fleecetrøjer, og som ikke havde taget varmere tøj med.

Vores indcheck baggage bliver taget af flyet sammen med proviant, som bliver kørt på et bæltekøretøj. I samlet flok går vi ca. 1,5-2 km ned til vores camp site. På vej til teltpladsen ser vi vores fly lette med base folk, der skal videre. Flyet kommer efter planen tilbage næste eftermiddag, hvis vejret tillader det, ellers må vi blive endnu en nat.

Der er vores messetelt allerede slået op samt toilet faciliteter.

I mens vi venter på at resten af vores NorthFace 3 personers telte bliver stået op, får vi lidt at varme hos på inde i messeteltet. DAP personalet har sørget for kaffe og man kan få en varm kop nuddelsuppe. Senere på aftenen, som aftensmad kan vi vælge mellem 2 hjemmelavede kød retter, en med ris og en med kartoffelmos, som bliver lunet i en mikrobølgeovn. Mens vi spiser kommer der endnu en briefing. Vejrudsigten melder om, at vinden vil stilne af fra de omkring 11 m/s til et par stykker hen over natten. Så vejrudsigten til løbet ser til at blive god, samtidig skulle temperaturen stige til omkring frysepunktet er lige derover. Morgenvækning bliver kl. 04.00 og race start omkring kl. 05.00

Jeg deler telt med 2 andre. 3 kontinenter repræsenteret i vores lille telt, Australien, Europa og USA. Et telt som ikke føltes som et 3 personers telt, men nærmere 2, med alle vores baggage.

Vi går til køjs omkring kl. 22.30. Det er stadigvæk lyst udenfor og det blæser nu kun ca. 9 m/s. Jeg falder relativt hurtigt i søvn og har det dejligt varmt i min Marmot -40 graders sovepose. Jeg har et par tights på, og 1 langarmet trøje og en t-shirt på og min Polar fleece beanie/hue.

Kl. ca. 03:40 vågner jeg og der er helt stille. Vinden har lagt sig henover natten. Yes, tænker jeg! Så havde meteologerne ret. Lysten til at forlade min varme sovepose er ikke ret stor, men tissetrangen melder sig, så det får mig ud af fjerdene.

Jeg har min tykke Northface Himalay parka på, udenpå mit løbetøj, og udenpå mine x-bionic vinterløbe tights har jeg et par skalbukser på. Min x-bionic løbehue har teltet spist, finder den først da vi pakker og skal flyve tilbage til Chile.

Benene har det forbavsede godt, ikke rigtig nogen ømhed, bare lidt trætte. På min ene tæ har jeg en vabel fra dagen før. Det er den samme som jeg altid døjer med, uanset strømper og sko.

Astmaen har det fint. Jeg var lidt bekymret lige inden vi skulle afsted. Til morgenmad får jeg en banan, vores kop nuddelsuppe og en kop kaffe.

Kl. 05:16 bliver løbet skudt i gang.

De 7 kontinenter. Del 1

Er nu kommet hjem og har gennemført og opnået mit mål. 7 halv maratons på 7 kontinenter er nu i hus. En bedrift jeg faktisk er ret stolt af og en oplevelse uden lige. 7 meget forskellige kontinenter og kulture. Og vil jeg sige ,at det sidste kontinent var noget for sig. Jeg føler mig lidt tøm indeni. Hvad nu?! Jeg har været så fokuseret på, at forsøge at nå mit mål, og nu er lykkedes.

Nåh men, nu til turen, hvor der var to løb med i pakken, hvis man havde lyst.
Punta Arenas og Antarktisk 2016.

I dagene op til turen, blev der pakket lidt andet end det jeg plejer at pakke til løb. Jeg vil nærmest beskrive pakke forløbet, som da jeg skulle bestige Mount Kilimanjaro, i Tanzania.

Vi, gruppen havde på forhånd fået en del information omkring turen og forslag til hvad der ville være en god ide at tage med i baggagen. Se tidligere blogindlæg. Heldigvis havde jeg alt hvad jeg skulle have med, så ingen panik køb hos diverse friluftsbutikker.

Da jeg havde besluttet mig for, at kun ville tage min 70 liters NorthFace duffeltaske og min dagturs rygsæk med, måtte der pakkes det nødvendige og derefter det der ville være rart at have med.

Det lykkedes mig kun at have 12.5 kg med i min indchecket baggage, inkl. min sovepose som fylder en del og vejer ca. 2 kg alene.

Efter en lang tur, lander vi i gruppen dropvis i Punta Arenas, Chile. Sidste mand landede vistnok først lørdag eftermiddag. Torsdagen bliver brugt på at finde noget at spise i nærheden af hotellet. Ellers bliver tiden brugt på at sove og se os lidt omkring. Punta Arenas lever helt klart at turister, måske specielt friluftsfolket. Folk i vandrestøvler, rygsække og dun/skal jakker alle vegne og masser af friluftsbutikker med alle de kendte mærker. Så der er rig mulighed for at købe sig fattig, hvis man er til grej eller man lige mangler noget.

Søndag aften starter det officielle program med race og fly briefing på hotellet efter fælles spisningen. Da vi ikke på daværende tidspunkt ved hvornår og hvilken dag vi skal flyve til Antarktis. Alt er vejrbestemt og der skal vises en vis fleksibilitet. Vi får at vide, at vi skal overnatte på King George Island i 3 mands telte og toilet forhold gennemgåes. I toilet teltet vil der være en stol med et hul i, hvor der er en pose. Der skal bummelum i, når du er færdig skal du binde en knude på posen og den skal puttes i et rør. Skal du af med urin, skal du bruge plastikspanden, som efterfølgende skal hældes i en tønde, udenfor teltet, hvori der sidder en tragt.

På mødet fik vi også udleveret vores startnr. og fik at vide, at vi skal mødes mandag morgen til endnu en vejrstatus kl. 09.30.

Mandag morgen kl. 09.30 får vi at vide af løbsarrangøren, at det meget sandsynligt, at vi ikke flyver, pga. der er faldet sne. Landingsbanen skal være fri for sne, før vi kan flyve. Så forbered på at løbe Punta Arenas løbet kl. 10.30.

Punta Arenas løbet.
Ruten var ikke noget at skrive hjem om, bortset fra at jeg ser to delfiner ikke langt fra kusten. Det var en ud og hjem rute langs vandet på beton fortov. En ud- og hjem omgang på 10.55 km.  Så for mit vedkommende var det 2 gange. Start og mål er heldigvis lige over for hotellet, hvor der også er mulighed for at have lidt energi drink stående og andre fornødenheder.

Temperaturen er rimelig på dagen, da det blæser meget. Specielt på tilbagevejen var der stiv modvind. På min anden tur, næsten inden mål, bliver jeg indhentet af en af de fyre som skal løbe hel maraton, og vi følges ad mod min målstreg, han har stadigvæk to omgange endnu. Jeg bemærker, at målflaget er taget ned og vi får at vide at løbet nu er afbrudt og at vi flyver til Antarktis nu. Løbsarrangøren peger hen på en bus, som holder udenfor vores hotel og siger, at bussen kører om 35 min.  Jeg når lige at sige, at jeg har gennemført min halvmarathon og nu er færdig, hvor jeg hurtigt får noteret en tid.

Jeg tænker, at nu er det nu, men der er stadigvæk løberer ude på ruten, i gang med deres halv maraton, hel maraton og 50 km. Hvad med dem??? Senere finder jeg ud af, at kun dem som gennemførte deres halvmaraton inden vi skulle afsted og fik noteret deres tid er færdige. Resten får at vide, at løbet ikke gælder. Av!

Jeg skynder mig op på værelset, hvor jeg lige får tid til at tage mit svedige løbetøj af, kastet noget vand i hoved og hoppe i noget varmt og tørt tøj. Vi skal til Antarktis. Derefter forsøger jeg at få pakket og plads til det jeg vælger, at tage med. Vi har fået at vide at vi kun må have 10 kg ind-checket baggage, så jeg vælger at have mange lag tøj på. Heldigvis har vi hotel værelset, mens vi er væk, så alt hvad vi ikke behøver, kan vi efterlade der.

Vi venter nede i lobbyen på hotellet, hvor jeg kan se, at nogen først nærmest lige har fået beskeden, om, at vi flyver. En smule forsinket og efter at vi er blevet talt, er vi nu på vej i lufthavnen.

I lufthavnen checker vi ind som normalt. Vi får alle udstedt et boarding pas og skal igennem sikkerheds check. Vi er nu endelig på vej.

Pakketid

Så er der kun et par dage til turen går sydvest over.

Temperaturen i Punta Arenas er iflg. vejrudsigten omkring 12-14 celcious. Det er jo ikke så dårligt, lige at slippe lidt væk fra den danske vinter og perfekt temperatur for en løbetur. Temperaturen på King George Island, Antarktis er en helt anden. Jeg ved at det er "sommer" på den breddegrad, men der intet der svarer til hvad vi kender som sommer temperaturer herhjemme. I flg. vejmeldingerne de næste par dage foventes der en dag temperatur på omkring -4 grader celcious og en vind på 11 m/s. Da vejret er meget uforudsigt og kan skifte 100 gange indtil jeg skal afsted, er udfordringen nu, hvad skal og hvor meget skal jeg tage med?!

Foto: Lånt af WCM. King George Island

Jeg er blevet spurgt om hvor mange der skal med turen. I skrivende stund kan jeg oplyse, at der er 36 på marathonen, 7 på halvmarathonen og 3 der løber 50 km. Derudover forventes der startende fra de forskellige forskningsbaser i området. Det er ihvertfald den information vi har fået af rejsearrangøren.
Løberuten på King George Island bliver 3 omgange på halvmarathon. Dvs. 6 plus på marathonen og 7 på 50 km.

Udover lidt information omkring vejr, deltager antal, rejse vejledning har vi også modtaget 4 sider med tips til hvad vi skal tage med os på turen. Den består af blandt andet:

Varm sovepose - overnat i telt
Liggeunderlag
Luffer
Tyk varm vinterjakke
Pandelampe/lommelygte
Pose til vores våde og måske mudret løbekluns
Toiletpapir
Snacks

og meget mere.

Mad på turen til Antarktis og mens vi er der, sørger arrangøren for. Den forventes indtaget i vores telte. Dvs, jeg har ingen forhåbninger om en 3 retters menu, som f.eks. på Kilimanjo. Det havde kokken på Kili-turen sørget for. Dagens suppe, efterfulgt af hovedret og lidt frugt til dessert. Ren luksus.

Foto: Lånt af WCM. Billede af campen år 2015

Da mottoet på turen er: Leave no trace. Skal vi efterlade området i samme stand som vi ankom i. Dvs. intet bliver efterladt tilbage. Intet, bortset fra fodaftryk.

Alt skal med tilbage til Chile.

Hvad tager jeg ellers med, min forbyggende astma medicin og Bricanyl er fast inventar, derudover tager jeg fed creme med, da min atopiske hud har det svært om vinteren. Lidt antihistaminer bliver også medbragt, da pollen sæson måske er i gang i Chile.

Nu er det lige før

Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år.

Nu er det lige før. Det 6. og 7. kontinent venter. Det danske vejr har nu vist sig fra den kolde side, det gør måske tilvending til de kolde temp. på King George Island nærmere. Men nu må vi se.

Grej er nu såsmåt ved at blive samlet. Himalaya Parkaen fundet frem, uldsokkerne, lufferne, vinter soveposen og resten af frilufts udstyr bliver gennemgået.

Om ca. 2 uger går turen sydvest over. Jeg skal på en eller måde have fundet plads til alt det jeg ønsker at tage med mig.

Astmaen har det fint. Jeg døjer lidt med den kolde luft på mine løbeture. Så noget af træningen har jeg taget i fitnesscentret.

Mit knæ har det fint med de kortere distancer, dvs. alt under 10 km pt, så 21,1 k, det bliver spændende at se hvordan det går.

På vej

Med lidt over 3 måneder til jeg skal ud på endnu en rejse. En rejse og destination ikke mange mennesker har været på, Antarktis.

Billede lånt fra internettet.

I mit sidste indlæg lovede jeg at komme lidt mere ind på deltaljerne omkring rejsen, men først lidt om mit helbred.

Mit højre knæ heller efter planen. Det er nu 4,5 måned siden jeg blev opereret og jeg er nu begyndt med opstart på løb, dette er efter konsultation med min fysioterapeut. Derudover bliver der arbejdet på konditionen og styrke i hele benet og bagdel.

Det er helt utroligt, hvor hurtigt styrke og konditionen forsvinder. Ved langsomme og korte løb/joggeture kommer pulsen helt op i det røde felt og jeg bliver kobberrød i ansigtet. Jeg bliver mindet om hvordan jeg havde det, da jeg startede med at løbe, helt forpustet. Det er slet ikke sjovt, men jeg skal nok komme tilbage til hvor jeg var.

Astmaen har også drillet efter en forkølelse jeg fik for 3 uger siden, men er nu på rette spor igen.

Nå men, nu til turen sydpå. Den 19. januar går turen vest over først over USA. Derfra går turen sydpå til Punta Arenas via Santiago med ankomst den 21.. Punta Arenas er verdens sydligst beliggende by, der har over 100.000 indbyggere. Med ankomst til Punta Arenas, der starter den rigtig tur og rejsearrangøren tager over. Dem som skal med på denne tur er blevet bedt om, at tage en varm sovepose og tykt liggeunderlag med til oplevelsen på Antarktis, hvor der bliver en overnat i telt. På hvilken dag ting skal forgå er ikke helt på plads, da man er nød til at tage højde for vejret, så ekstra dage er lagt ind i tilfælde af dårligt vejr. Efter forhåbentlig godt vejr og med gennemførte løb på Antartisk og Chile, i kassen, håber vi på at naturen er med os, og vi får lov at se en koloni af pingviner. Men da, det er dyr i ikke fangeskab, ved man jo aldrig, om man får lov, at se dem i deres naturlige omgivelser. Der skulle også blive tid til at se sig lidt omkring i National Parken Torres del Paine, Chile.

Billede lånt fra internettet. Punta Arenas, Chile

Jeg glæder mig helt vildt til denne tur og oplevelse. Og forhåbentligt kan jeg vise, at man kan gennemføre løb med astma og selv i meget forskellige klimaer og under forskellige vejrforhold.

Jeg vi gerne takke Polar, Rawbite og x-bionic for hjælpen og støtten.

Eventyr er nu en realitet og status på knæet

I mit seneste blog indlæg håbede jeg at kunne løfte sløret for det næste eventyr.

Inden sløret bliver løftet, kommer der lige en hurtig meddelelse. Har du en Bricanyl Turbohaler med LOT nr. 3510548B00 er der risiko for, at du har en Turbohaler uden indhold.

Læse mere her: http://www.astma-allergi.dk/good_news_item/-/journal_content/56_INSTANCE_Qq2u/12111/880458

Tilbage til bloggen. Eventyren er nu en realitet og drømmen om at gennemføre løb på de 7 kontinenter er nu indefor rækkevide.

Til januar venter det Sydamerikanske kontinent og Antarktis. Begge kontinenter bliver arrangeret af een turarrangør og skal foregå ved en og samme tur. To fluer med et smæk, kan man vel sige.

Foto lånt af Kathy Loper.

Jeg er super spændt, særligt vedr. Antarktis delen, ikke for at tage noget fra Sydamerika. 

Status på genoptræningen går godt, selvom det tager tid at komme tilbage løbetræningen. 

I næste indlæg vil jeg komme mere ind i deltaljerne omkring den næste tur.

Status på genoptræning efter knæ operation

8 uger efter knæ operation er genoptræningen i fuld gang og bevægeligheden er næsten som før.

Privatfoto.

2 gange pr. uge møder jeg troligt op til en let omgang opvarmning på cykel og en gang styrketræning af knæ, lår, bagdel og core hos fyssen. Derudover laver jeg øvelserne, jeg er blevet introducerest for, i fitnesscenteret en gang om ugen. Dvs. træning 3 x pr. uge.

Privatfoto: Spejlbillede. Mit højre knæ med 2 lilla mærker 6 uger efter operationen

Genoptræningen jeg går efter planen, hvilker jeg er super glad, for det betyder måske, at jeg kan genoptag min løbetræning i slutningen af august eller i start/midt september. Hvilket jeg ser frem til, jeg savner virkelig at løbe/jogge en tur.

Der er stadigvæk visse ting jeg ikke kan/må endnu. Sidde på knæ er ikke noget jeg kan endnu, da det gør ondt. Og sidde på hug er heller ikke muligt endnu, men det kommer nok en dag. Afsat, må jeg vente med endnu, så ingen løb eller hoppe.

I de første 3-4 uger lignede mit højre knæ, et elefant knæ, et knæ som var voldsomt hævet, ømt og væsentligt varmere end mit andet knæ. Efter 3 besøg hos fyssen for at få ultralyd kunne vi så småt begynde med genoptræningen.

Hvad angår min græspollen allergi. Sommeren i år er gået ganske godt hvad angår min allergi. Det har føltes væsentligt bedre i år samlignet med sidste år, hvor jeg var plaget af de mange pollen.

Jeg håber, jeg i min næste indlæg kan løfte sløret for endnu en tur/eventyr på vej mod de 7 kontinenter. Med 5 i hus mangler jeg Sydamerika og Antarktis.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer.