Halv maraton tid nærmere sig

I dag er mindre end en måned til Aarhus halv maraton løber af stablen.
At få passet træningen ind i en travl hverdag har for mig været en udfordring, nok den største. Deadlines og overarbejde har på det seneste været udtalt. At få passet det ind i et begreb som hedder worklife balance, har været noget nær umulig for mig med kun 24 timer i døgnet.

Ønsket om at gennemføre min halv maraton i personlig bedste tid, må jeg nok skyde en hvid pil efter, men forsøges det skal det alligevel, som ud det med den begrænsede træningen bliver svært op ad bakke. Mit træningsværktøj, et RC3GPS ur fra Polar, har jeg haft den sidste måneds tid.

Som de fleste har fundet nu af er foråret i Danmark kommet og i samme forbindelse pollen. Normalt er jeg ikke ramt af birkepollen allergi, men jeg synes dog, at være lidt ramt alligevel, langt fra i svær grad, så løbetræningen har stadigvæk kunne gennemføres.

Senere på sommeren venter et eventyr og en bestigning af Japan´s højeste bjerg Mt. Fuji. Jeg har den ære, at bestige den sammen med en gruppe mennesker som alle er Cancer survivors. Fuji Mountain Guides, som skal være guides på bjerget, har valgt, at donerer 10% af prisen på denne tur til en Survivorship Empowerment kampagne i Japan som hedder "Over Cancer Together" eller OCT som forkortelse.

Jeg kan ikke slet ikke beskrive hvad dette betyder. At bevise at man som astmatiker kan mere end de fleste selv tror på kan lade sig gøre og samtidig, at støtte en kampagne i Japan, til fordel for Cancer survivors.

http://www.octjapan.jp/

Hjemme i Danmark ønsker jeg, at støtte Astma-Allergi´s arbejde. Mere om dette.

Halv maraton og Fuji til sommer

Løbetræningen er i gang og heldigvis ingen dårlige tegn fra min højre fod, som jeg har døjet med og hvor jeg har måtte bakke helt af på løbetræningen. Pu-ha, det har/er hårdt for tålmodigheden og selvdisciplinen. At gennemføre Aarhus halv maraton er fortsat målet med løbetræningen, så må vi se om gennemførelse på en bestemt tid kommer på tale. I hvertfald har jeg fra Polar, redskaberne til at analyse min træning og holde styr på hvor jeg befinder mig, og hvorvidt jeg er på rette spor.

Astmaen er der rimeligt godt styr på, selvom den forsat kolde luft ikke ligefrem hjælper på astma og løbetræning udendørs, men det er der råd for. En maske som varmer luften en smule op inden den rammer luftvejene kan hjælpe.

I min seneste blog nævnte jeg en lille ikke teknisk top, som jeg kaster mig over til sommer. Turen denne gang går til Japan, nærmere Japans højeste bjerg, Mount Fuji. Turen laver jeg sammen med en lokal bjergguide fra FMG. FMG har tosprogede guider, der både taler japansk og engelsk.

Mount Fuji. Foto lånt fra internettet.

Mount Fuji er med sine 3.776 meter japanernes hellige bjerg. I daglige tale Fuji San. Tilføjelsen ”San” er et høfligheds og æresbegreb, når man taler til personer og betyder faktisk også bjerg på kinesiske. Mount Fuji er en levende vulkan og er næsten perfekt kegleformet.

Mount Fuji´s egen skygge. Foto lånt fra Fuji Mountain Guides

Nogen japanere mener om Mount Fuji:

Man er ikke en ægte japaner, før man har besteget bjerget - men endelig kun én gang. At bestige bjerget flere gange er ikke bare en helligbrøde. Det opfattes også som en dumhed. For hvorfor i alverden skulle man dog anstrenge sig for at komme op på den forbandet stejle stenskråning mere end den ene gang i sit korte liv?

En mindre top

Fotograf: Claus Boesen. Copyright: Anne Chen

Der har været lidt stille her på bloggen siden min tur til Aconcagua blev aflyst og jeg gik i tænkeboks.

Jeg er nu kommet ud af den. Det jeg i hvertfald kan sige er, at jeg satser på, at komme på tur i februar 2014.

Hvem rejsearragøren bliver og til hvilken destination er jeg ikke helt afklaret med.

Nr. 1 mulighed, selvfølgelig et forsøg på at bestige Mt. Aconcagua i februar 2014.

Nr. 2 mulighed, en bestigningstur jeg er faldet over hos Kipling. En pionertur til Columbia. Billederne derfra er helt fantastiske og turen lyder super spændende.

Bjerget i Columbia er godt nok ikke så højt som Aconcagua, faktisk lavere end Mt. Kilimanjaro og hellere ikke en af de syv toppe. Men er det i grunden så vigtigt, om det er det eller ej?! I min verden er det ikke. For mig er det en personlig oplevelse hvor der samtidig bliver flyttet grænser, i de absolut smukkeste omgivelser sammen med andre mennesker.

Begge tur jeg overvejer ligger lidt langt ude i fremtiden, nærmere et helt år. Så i mellemtiden tager jeg på en lille top på 3.776 meter her til sommer. Mere om den I næste indlæg.

I mens, træner jeg frem mod Aarhus halvmaraton. Udfordringen som jeg har døjet med et stykke tid har været en mindre skade i min højre fod. Det håber jeg nu er fortid, så løbetræningen nu kan genoptrænes.

Glædelig jul og godt nytår

Jeg er ikke kommet nærmere en beslutning hvad angår et nyt eventyr eller bjerg.

Er fortsat i tænkeboks. Jeg har en masse tanker og ideer til hvad der kunne være spændende, at prøve kræfter med og oplevelser er på tegnebrættet, men intet afklaret.

Kan dog afsløre, at jeg har fundet lille delmål, for at holde motivation for den fysiske træning. En halvmaraton i Smilets by Aarhus den 9. juni 2013. Hvis nogen skulle have lyst til at deltage sammen med mig, er der mulighed for at nå at træne op til denne.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke Astma-Allergi Danmark, Peak Performance og Polar Danmark for støtten i 2012.

Ønsker alle en glædelig jul samt godt nytår.

Billed lånt fra internettet

Øv øv øv!!! Super træls

Øv øv øv! Super træls, for at bruge et godt jysk ord. Det er den eneste rammende beskrivelse jeg kan komme på lige nu.

Torsdag kl 17.50 fik jeg og de andre deltagere på denne tur, en mail fra Topas med dårlige nyheder. Turen er blevet aflyst!

Torsdag aftenen sad jeg næsten helt lammet af skuffelse. 1 års forberedelser, mentalt og fysisk, køb af helt nyt udstyr som bare ligger. Selvfølgelig kunne jeg så "bare" sige "shit happens" men sidder tilbage med følelsen af antiklimax så tæt på afrejse.

Udklip af mailen fra Topas lyder således:
"Baggrunden for aflysningen er, at Jakob Urth på en tur til Island Peak sidst i november brækkede sin højre fod to steder. Vi har siden været i tæt dialog med Jakob, og fulgt udviklingen i hans skade, og vi er af den overbevisning, at det vil være meget usandsynligt, at Jakob når at blive klar til d. 27. januar. Vi vil under ingen omstændigheder sende en turleder af sted på en krævende bestigning der ikke er 100% klar, og det kan vi ikke garantere i Jakobs tilfælde."

Det er åbenbart skæbnens vilje, at jeg ikke skal på noget bjerg med Chris og Topas i en og samme pakke. Det er nu 3. gang og i træk, at det ikke er lykkedes. Først Kilimanjaro som "kun" blev med Jakob, aflysning af Elbrus-turen og nu denne.

Lige nu er jeg gået i tænkeboks, hvad skal jeg bruge mine feriedage på, skal de aflyses helt og hvad alternativ har jeg?!

Sygdomsramt og støtte

Siden sidst har jeg været sygdomsramt. Dette har sat min træning en smule tilbage,  men jeg håber på, at være tilbage på sporet snart. Specielt synes jeg, at det er svært mentalt med kun 2 måneder tilbage til turen går mod Argentina.

Som mange astmatikere ved kan sygdom være med til at forværre astma. Det har det også gjort i mit tilfælde.  Dog ser det ud til, at jeg igen har fået styr på den.

Apropos styr på astma, kan jeg se at Astmakurset for voksne i København nu er fuldt booket. Faktisk rart at se, at der er andre som også ønsker at vide mere om og behandling af denne sygdom.

Jeg tænkte faktisk på, om der måske skulle være nogen derude som kunne tænke sig, at støtte mit projekt økonomisk. Formålet er, at man som astmatiker kan det samme som ikke astmatikere så længe, at man er velbehandlet. Pengene vil gå direkte til Astma-Allergi Danmark´s generelle arbejde. Send en SMS ”astma” til 1919 og du støtter med 50 kr.

Se mere på http://www.astma-allergi.dk/stoetos

Hvad angår udstyr, grej og den slags er jeg kommet en smule nærmere det jeg ønsker, at pakke med til turen. Selvom bjergstøvlerne stadigvæk mangler.

Et lille udpluk af det jeg har fået samlet mig.

Nedtælling og forberedelser

Nedtælling til afgang er så småt begyndt, to måneder og 3 uger sådan cirka.  Sommerfugle er allerede nu begyndt at melde sig samt glæden over, at få lov til at komme af sted på eventyr.

Tiden er blev brugt på bl.a. at læse om andres Aconcagua erfaringer og finde supplerende pakkelister til Topas´. Det ser lidt ud som om, at bjerget er berygtet for dets dårlige vejr og massiv snefald, efter at have læst flere beretninger, blandt andet en gruppe som var af sted midt januar i år, som måtte vende om ved omkring 6.550 meter."Better to live and try another day..." Måske de bare var uheldige med vejret.

Cosleyhouston tur. Billed fra deres lejr 1 og deres beretning (engelsk), hvor de måtte hjælpe en park ranger.

"The wind came up that night and blew hard for some 36 hours. A park ranger was camped in this (what remains of it) tent. In the middle of the night, his tent was destroyed. Fortunately Steven heard his yells for help and ventured out to investigate (Kathy and I sleeping with earplugs, to make tolerable the incessant flapping of the tent, heard nothing). Steven came back for more help and we managed to help prevent the loss of nearly all of the park rangers belongings. With his tent completely destroyed, he squeezed into our tent for the remainder of the night.

This photo was taken the next day."

Udover forberedelser mht. til læsestof om bjerget, er der også samlet ting til turen. I torsdags blev der handlet lidt flere ting til turen med 20% Topas rabat.

Mht. til træning har det været svært at få passet ind med jobbet. Rejse aktivitet samt kursus af 2 ugers varighed og efterfølgende forsøg på at indhente det forsømte har gjort det svært mentalt, i ønsket om at være så fysisk forberedt som muligt. Alle steder jeg har kunne finde skriver de, at man skal være i rigtig god fysisk form.

Til sidst vil jeg gerne gøre lidt reklame for Astma og allergi Danmark´s Astmakursus for voksne, som i øvrigt er gratis, hvis du ønsker at blive klogere på astma. Se mere på på: http://dinhverdag.astma-allergi.dk/astmakursus-for-voksne