tirsdag den 21. april 2015

Energi tilskud og status på mit senste halv marathon på mit 4. kontinent

Er hjemkommet efter en kort tur over andedammen.

I skrivende stund mangler jeg at få svar på en MR-skanning af mit højre knæ, som jeg fik lavet for en uge siden. Så tålmodigheden bliver sat lidt på en prøve. 

Jeg gennemførte min halv marathon med tid tilovers i forhold til cut-off tiden.

Rock n Roll Raleigh repræsenterer nu mit 4. kontinent. Et løb som jeg synes var meget velarrangeret, i en by som ikke rigtigt har så meget, at byde på som turist. Der er måske lidt om Mottoet "Keep Raleigh boring"

Arrangementet for mig startede med et besøg på expoen/løbs messe om fredagen i Raleigh convention center ved middagstid, for at undgå alt for mange mennesker.


Med startnr. og lidt energiforsyning i hånden kunne løbet bare komme an.


Søndag morgen blev der lige tanket lidt op med noget morgenmad og frugt på hotel Sheraton, hvor jeg på forhånd havde købt mig VIP adgang, dvs. morgenmad, et depot til mine ting og efterfølgende brunch buffet, kage og adlibitum på alle drikkevarer inkl. en Bloody Mary efter løbet, hvis man skulle have lyst.

Kl. 6:45 er der masser af stemning ved startlinen. Det er ikke så varmt og fugtigt om jeg havde frygtet, da der heldigvis et par dag forinden havde været et stort skybrud med masser af regn, lyn og torden, som klarede luften for fugtigheden samt den massive mængde pollen fra grantræer. Det var sådan, at der lå et fint gult lag på næsten alle flader.

Kl. 7:30 bliver det så min tur, starten er gået og vi er endelig i gang. Ruten er bakket i forhold til det Københavnske, hvor jeg er vant til at træne.

2:46:29 senere er jeg i løb. Det blev til en ny PR, ikke som den hurtigste tid, men derimod den langsomste. Knæet holdt hele vejen med lidt Rock tape på, som støtte.


Som lovet skal jeg også komme lidt ind på hvad jeg har med af energi tilskud på mine ture rundt omkring. Et løb som i Petra ørken og Marrakech er det vigtigt, at have det med som man skal bruge, da arrangørerne på websiden skriver hvad der er af forsyning ved depoterne inkl. mål linien. I Marrakesh kun vand og citrusfrugt, som man i øvrigt selv skal skrælle.

Her er et lille udvalg af mine energi forsyninger




mandag den 6. april 2015

4. kontinent og udredning af knæ

Med ca en uge til mit næste halv maraton er løbetræningen og konditionstræningen så småt genoptaget. Det er helt tilbage til løb/lunte ture, spinningscyklen er taget i brug samt cross traineren i FitnessDK. Tempoet er langsomt for at skåne mit højre knæ som meget som muligt og at komme tilbage i form efter en ordentlig omgang influenza med efterfølgende landvarig hoste. 3 uger uden træning er det blevet til, og det kan mærkes på konditionen. Og timingen var ikke med i min plan.

Selfie fra en af mine små løbeture
Det gode, hvis der er noget godt ved influenza og manglende appetit er at vægten nu er ca. 1 kilo mindre end inden jeg blev syg og min plantar fasciitis (hælspore), i min venstre fod, nu næsten er væk.

Astmaen er nu også næsten under kontrol igen. Pulmicort 400 mg 2 x dagligt og Bricanyl ved behov er hvad jeg normalt bruger.  For at komme tilbage til knæ, venter første møde i den kommende uge, så må vi se hvad slagplanen bliver derefter.

3 medaljer fra 3 kontinenter og medlemsskab af de officielle 7 kontinenter
I næste indlæg vil jeg kigge lidt på hvad energi tilskud jeg tager med mig til løb i udlandet og en status report på hvordan det er gået til Rock n Roll marathon og halv marathon og selve ruten. Vejrudsigten siger allerede nu, at det bliver varmt, varmt som en dansk sommer dag med temp. mellem 26-28 grader midt på dagen.

søndag den 22. marts 2015

sygdoms ramt

Med 3 uger igen til mit næste løb har jeg været nede med en ordentlig omgang influenza med det hele, og som har varet i næsten 1,5 uge. Det er godt nok længe siden at jeg har haft sådan en omgang med feber rystelser, kæmpe hovedpine, ondt i halsen, øm i hele kroppen, snot og hoste.

Astmaen har jeg heller ikke rigtigt kunne kontrollere, men har forsøgt med forøget medicin. Hoste er noget af det som jeg stadigvæk døjer med. Ind i mellem forsøger min krop at hoste lungerne med på. Rigtigt ubehageligt.

Hvad angår mit højre knæ, har det fået 100% hvile sammen med resten af min krop, under sygdom. Jeg tænker at blive 100% frisk er første prioritet, selvom 21,1 km er mindre end 3 uger væk.

Det er med en smule mental stress over kun at have løbet 12 km i marts måned indtil videre og kun 28 km i februar. Jeg ved at nogle af mine løbe venner, mener jeg kan gennemføre de 21 km på rutinen, da jeg mentalt kender distancen, men den manglende løbetræning generer mig dog. Heldigvis er cut-off timen (tiden til at gennemføre) til Rock ´n´ Roll 4 timer for den halve. Så jeg har en hel time mere end jeg ellers ville have haft.

Nu gælder det om at blive 100% frisk og tag genoptræning af løb og knæ langsomt. Samtidig skal der bestilles tid til en udredning af knæproblemet.

Mere om det i næste indlæg.











søndag den 1. marts 2015

Marrakech, Marokko


Er hjemvendt fra Marrakech, Marokko med endnu en medalje som bevis på, at jeg gennemførte min halv marathon nr. 5. Det er nu kontinent nr. 3 ud af de 7, som jeg går efter.

Fredag tidlig morgen sidder jeg i Kastrup Lufthavn og venter på et Air Berlin fly til Marrakech, dog er der lige en mellemlanding i Düsseldorf som lige skal overstås. Alt går efter planen indtil Düsseldorf, hvor vi bliver en time forsinket, mens vi sidder ombord, pga. et computer problem, brandstof måling på flyet videre.

Menara lufthavn for man går på landingsområdet hen til afkomst hallen
Ankomst til Hotel Dellarosa foregår planmæssigt. Et hotel som ligger ca. 15 min. gå gang fra startområdet.

Der bliver tid til lidt sightseeing sammen med nogle løbs venner før løbet, hvor der også skal hentes start nr. til løbet og det obligatoriske gear billede.

Gear billede
Udsigt over Atlas bjergene fra en restaurant tagterrasse
På et af markederne i Medinaen
I Medinaen
Indenfor Bahia palacet
En af de mange stokke som ses over alt
Mig ved siden af vandmanden på Jermaa el-Fnaa markets plads
Pga. af manglende gear check-in, hvor man kan efterlade en trøje eller andet i pose, til senere afhentning, bliver en stor skralde sæk af plastik brugt til, at holde varmen lidt tidligt om morgenen.

Før starten tidligt om morgenen iført en skralde sæk

Kl. 9:15 bliver vi i halvmaraton gruppen sendt af sted. Marathon gruppen er allerede sendt af sted kl. 8:00.  Det er allerede blevet varmt nok til at løbe i korte ærmer og shorts. Jeg selv har valgt en langærmet, da det var køligt dagen før efter middag.

Så informations oversigten over ruten, står der at der er vand og appelsiner ved depoterne undervejs. Det viser sig at være små clementiner, om man får et par stykker af og selv skal skralde mens man løber/går, hvilket efterlader en del nedjoggede skralder på stykket efter depotet. Andet er der ikke. Ingen energidrink, som vi er vant til herhjemme.

Mit tempo på ruten er roligt, vil ikke risikere skader eller gøre mit knæ værre end det. Vi kommer igennem lidt forskellige områder på vej ud fra byen. Igennem lidt plantage og brede indfaldsveje er blevet lukket for vores skyld. Det er nok også derfor at man fra arrangørernes side har valgt at sende maraton løberne af sted først og os lidt efter. Den officielle cut-off tid er også kortere end ved mange andre løb. 3 timer for halv maraton og 5:30 time for maraton løberne.  Så vejene igen kan åbnes op for trafik.

Alt går godt indtil km ca. 17, der er jeg nødt til at lige at gå lidt. Det er blevet væsentligt varmere end jeg har forventet, dagen før. Min sorte langærmet er blevet mit forkerte valg af tøj på dagen.  Jeg har det med varme, ved det er lidt luksus, at sige i slutningen af januar måned. Og det er heller ikke den temperatur jeg har trænet i hjemmefra.

Jeg småløber og går lidt i intervaller indtil mål. Samtidig får jeg lige rettet på min strømpe på min højre fod, hvor en fold har givet en lille vabel på min lille tå.

2:32 bliver min officielle sluttid. Ikke nogen personlig rekord. Podie ceremoni for maraton og halv maraton er allerede overstået, da jeg kommer i mål. Vinderen af maraton for herrerne blev 2:08:51 og damerne 2:31:06. På halv maraton blev tiden 1:03:01 for herrerne og damerne 1:10:48. Så ingen tid til at vente, når man har så hurtige løbere til start.

I mål kommer jeg sammen med alle de maraton løber, som kommer ind i en sub 4 timer. Dvs. der er godt fyldt af mennesker og der ikke tid til, at hænge medalje om halsen på folk. Vi får overrakt/delt vores medaljer ud. Da, man ikke har lavet forskel på medaljerne, er der ingen kontrol over om man nu får den rigtige medalje. Vi bliver sluset igennem målområdet, hvor vi får overrakt en lille flaske vand og yderligere to clementiner. Min den ene, er hård og ikke til at skralde, og stadigvæk halv grøn, så den smider jeg væk. Jeg sætter mig på en høj kantsten og drikker det vand jeg har fået og spiser den anden clementine. Senere på hotellet får jeg mig en Rawbite bar inden det er tid til et bad og noget mad. Mit løb gennemført indenfor for cut-off tiden og 3. kontinent er nu hjemme.
I mål med medalje om halsen
Nu med medalje
Min astma har ikke jeg ikke oplevet noget til, men allergien havde jeg allerede efter et par timer efter jeg var landet. Det meste af den sene eftermiddag og hele aftenen sad jeg og nyste, næsten uafbrudt. Så da, jeg kom tilbage på hotellet igen efter aftensmad på en cafe ca. 5 km fra hotellet er det blevet tid til en anti-hestimamin.

Marrakech maraton og halv maraton var et spændende løb, anderledes end dem jeg har prøvet før. Og spændende at få et lille smagsprøve af Marrakech og Marokko.


mandag den 12. januar 2015

De 7 kontinenter


Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år.

Tid til at kigge på min liste over ting jeg går over drømmer om. Sjovt som nye ting kommer til, når andre bliver streget ud.

For en del måneder siden fik jeg en idé, en idé jeg ikke rigtig har kunnet slippe. En idé om at forsøge at løbe et løb på alle 7 kontinenter. Jeg ved, at det er blevet gjort før.

Jeg drømmer om dette, for at bevise over for mig selv, at jeg kan gennemføre, under meget forskellige forhold, selv som astmatiker. Jeg ønsker samtidigt, at forsøge det med spændende løb. Så det er ikke ”bare” for at skrive 7 kontinenter på CVet.

Billede af de 7 kontinenter: Lånt fra internettet
For at kunnet blive registeret for at løbet på alle 7 kontinenter, skal man have gennemført officielle løb med sluttid, som man skal kunne dokumentere og det skal samtidigt have været 7 distancer som skal være ens. Dvs. 7 halvmarathon eller marathon. Man har ikke mulighed for at mikse og en hel marathon tæller ikke for to halve

Jeg har allerede to halvmaratons som jeg har gennemført i 2014 på hvert sit kontinent. VM i København og Petra ørken marathon og halvmaraton. Begge løb var særlige på hver sin måde. Den første var i min hjemby, København. Hvor ofte kan man sige, at man har fået lov til, at deltage ved et VM.

Petra, var en helt særlig oplevelse, et adventure løb i ørkenen med start i Petra, Jordan.

Om to uger går turen sydpå til Marrakesh, Marokko. En halvmaraton venter sammen med nogen af verdens hurtigste løbere, og en mulighed at slippe for dansk vinter i et par dage. 

Marrakesh marathon & halv marathon. Billede lånt fra internettet.
De sidste par dage har astmaen drillet en smule og den kolde luft samt den kraftige vind har gjort det svært at trække vejret under løb. Derudover døjer jeg stadigvæk med mit højre knæ. Ved hurtige retningsskift og deceleration gør mit knæ ondt. 

Mere om de 7 kontinenter og mine planer.

Tak til mine sponsorer: Polar, Rawbite og X-Bionic Danmark/premiumsport.dk 

tirsdag den 23. december 2014

Glædelig jul & godt nytår


2015 byder på nye mål og drømme. Tak fordi du/I læste med. Jeg er dybt taknemmelig.

Pas godt på hinanden derude.

Glædelig jul & godt nytår ønskes I alle!


Billede lånt fra internettet.






søndag den 14. december 2014

Jeg gjorde det. Del 3 og sidste


Min beslutning om at ligge sammen med Galloway gruppen bliver svær for mig. Jeg har utroligt svært ved at finde min egen rytme. Jeg hører alarmer på intervaller som jeg ikke har indøvet. Pludselig holder folk op med at løbe, de går, lige på slaget. Lidt efter hører jeg alarmerne igen og folk sætter i løb. Ca. 5 km inde i løbet kan jeg slet ikke finde ud af det, jeg træffer en ny beslutning, hvis jeg skal gå, bliver det ved hvert depot stop. Der er 25 depoter på ruten, ca. for hver mile (1.6 km) Maratonen er på 42.2km eller 26.2 miles. Jeg ved med mig selv at jeg kan løbe ca. 1,7 km uden at stoppe, og med det tempo jeg har sat, vil der stadigvæk være energi tilbage efter at have passeret halvmaraton mærket.

Jeg har sat min lid 100% på depoterne på ruten. Jeg har ingen væskebælte på eller geler med mig. Det skal senere vise sig til det event, at det ikke var helt den rigtige beslutning.

Da løbet er skudt i gang kl. 6:30 er solen endnu ikke stået op, så jeg nyder en faktisk solopgang tidligt ude på ruten, og bliver samtidigt varmet op, da jeg har stået og frosset inden løbet. Mens jeg løber hører jeg pludseligt et par som råber, at de ser en delfin. Jeg skynder mig at kigge ud på vandet og ganske rigtigt når jeg at få et glimt af en rygfinne inden den forsvinder ned i vandet igen.

Foto: solopgang mellem der løbes
Ved 10 km mærket, er alt godt. Tempoet er ok, føler faktisk at jeg kan blive ved. Jeg har besluttet at drikke ved alle depoter, da temperaturer hurtigt stiger, vand ved alle stop og Gatorade ved hvert andet stop. Jeg begynder at savne lidt energi i form af sukker, da jeg har hørt fra alle jeg kender, som har gennemført et maraton, at man skal indtage det tidsnok inden det er for sent. Først ved 10 miles mærket, er der geler, i form af mærket, GU. Jeg kender ikke GU, så jeg er lidt forsigtig med det, for lige at se hvordan min mave reagere på det. Det ser ud til at virke for mig, ingen problemer der. Kun smagen på den første gel er noget specielt, Vanilla Bean. Hmm. Men ned kommer den sammen med vand. 

Jabba the Hut fra Star Wars deler vand ud ved et af depoterne

Med udsigt til pelikaner på ruten
Solen er nu for alvor fået magt, varmen og luftfugtighed spiller nu en rolle. Mens, træningen har foregået i lange ærmer og tights herhjemme, er jeg i Florida. Min krop har ikke tilvænnet sig til træning/løb i det der minder om dansk sommer, op mod 24-25 grader i skyggen og med en relativ høj luftfugtighed, så jeg sveder og har det lidt med varme. Jeg hælder lidt vand ned over min ”Trick” løbe t-shirt. Det hjælper lidt.

Jeg når 21.1 km eller halvvejs. Jeg tænker at det er det længste jeg har løbet til et løb. Der er stadigvæk overskud.
Tilføj billedtekst
Nu er jeg snart på vej til ny personlig rekord, maraton. Jeg passere endnu et depot og fortsætter til omkring 26 km/16 miles mærket. Der hører jeg mit højre knæ poppe og jeg mærke en skarp smerte. Jeg må lige ned og gå og tænker, hvad var det.

Imens jeg går, prøver jeg at finde ud af hvad der skete. Jeg kan pt. ingenting se, så jeg forsøger at sætte i gang igen med løbet, men må forsøge at jogge i stedet, da jeg har meget ondt i knæet.

Det går kun i kortere tid med at jogge, indtil knæet gør for ondt, så må jeg ned og gå igen. Ved ca. 30 km mærket, må jeg indse at jeg simpelthen ikke kan løbe/jogge mere. Mit knæ gør nu så ondt og er nu hævet, at jeg bliver tvunget til at gå.

Der er langt hjem, 12.2 km har jeg endnu. Tankerne er mange, hvad nu?  Skal jeg fortsætte eller stoppe. Jeg vil ikke gøre skaden værre, men jeg kan nu godt tænke mig den super coole store medalje, og tanken om at have gennemført et maraton. Jeg beslutter mig for at så længe jeg kan gå, er vi stadigvæk i bevægelse fremad. Dog langt fra i det tempo jeg godt kan tænke mig. 

Jeg spørg ved hvert depot, om det er nogen som har Biofreeze, et smertestillende middel, som jeg kan få på mit knæ, men ingen har det eller siger at det har de ved næste depot.

Det sværeste for mig et det mentale, jeg ser mennesker passere mig, som jeg normalt ville kunne følge med eller endda passere, som jeg bare må lade komme forbi mig og se forsvinde ude i horisonten.

Med 5 km til mål er der en af mine meddeltager som får så ondt af mig. Han har hørt mig spørge efter det smertestillende middel og han kommer over til mig og siger, at jeg må få hans sidste Biofreeze gel. Han har haft 4 med til løbet og han skal nok komme igennem de sidste 5 km uden, siger han. Desuden ligner jeg en, som har mere behov for det end han har, siger han. Jeg takker mange gange og må se ham forsvinde ud i horisonten, jeg kan ikke følge med ham.

Endeligt nærmere jeg mig mål, jeg kan se den murstens belagte sti hen til mållinen, samtidigt ser jeg flere fotografer. Jeg beslutter mig for, at jeg ikke skal gå, når der er fotografer, så jeg bider tænderne sammen og sætter i noget der minder om løb, de sidste måske 100 meter. Det gør ondt, men tilskuerne hepper og kommer med opmuntrende ord. 


Jeg passer mållinen, og får hængt medaljen som halsen. Tiden bliver 6:24. Ikke det jeg gik efter. Rigtigt mange følelser kommer op, inden/mens jeg bliver behandlet i Medic-teltet, en stor pose is, får jeg på mit knæ.

Privat foto: Følelserne sidder ude på tøjet. Har lige passeret mål.
Foto: Mit officielle Finisher foto med en pose is på knæet
Jeg gjorde det. Jeg kom i mål inden den officielle cut-off tid på 7 timer.