Stigning i højdemeter. Data fra mit Polar RC3 GPS ur |
https://www.polarpersonaltrainer.com/shared/exercise.ftl?shareTag=fdf61ebddea015b18e342166d807fb85dea015b18e342166d807fb85
Kl. 2 om natten bliver alle vækket og det er tid til, at få gjort sig klar til topbestigningen. Indtil videre havde vi været forskånet for trængsel på bjerget, det skulle dog ikke fortsætte sådan. Kl. ca. 2.30 er gruppen klar, vores guide, Brent gør det klart, at det er vigtigt, at vi bliver samlet i en gruppe og ikke bliver spredt fra hinanden. Med pandelamperne tændt kan vi se en slange af mennesker som alle bevæger sig op mod toppen. Brent vælger på en del af vejen mod toppen at tage en lidt anden rute op, som er knap så trafikeret, så vi har mulighed for at være samlet. Jævnligt bliver vi talt, for at sikre at vi alle er der. Lige inden vi når toppen tager vi en lidt længere pause, stadigvæk på det tidspunkt er solen ikke stået op endnu. Grundet til pausen der, at vi ville være i læ for den evt. kolde vind på toppen, mens vi ventede på solen.
Foto: Privat. Solopgang |
Ca. 4.15 står vi på toppen, 3.776 meter og kan se solopgang
fra toppen af Japan´s højeste bjerg, Mount Fuji.
Efter at have set solopgangen venter der os morgenmad på
toppen og vi kan bagefter nyde at stå på toppen lidt endnu, inden en kort
briefing om at vi kun er halvvejs. Vi skal også ned igen.
Foto: Privat. Mig på toppen af Mt. Fuji |
At komme ned fra toppen går væsentlige hurtigere. Det samme
grus som man hele tiden blev ved med at glide ned af på vej op, virker nu som
en dæmper på de skridt ned af bjerget, som faktisk skåner knæene en del. Ca. 4 timers nedstigning hvor det kun
går ned af venter. Kl. ca. 10 står vi tilbage ved Subashiri 5. station, der
hvor det hele begyndte dagen før.
Benene var en smule trætte på dagen, da
de samme muskler grupper blev brugt hele tiden. FMG havde forslået inden turen
gik til Mount Fuji, at vi afsluttede med et besøg i et traditionelt japansk bad/hot
spring, et Onsen. Jeg tror alle satte pris på, at få vasket støvet af, at få
løsnet lidt op i musklerne i det varme vand og den efterfølgende frokost vi
besluttede at få på stedet efter badet, inden turen gik tilbage til Hotel Keio
Plaza Shinjuku, Tokyo.
Tilbage står jeg nu med minder fra en fantastisk rejse på
alle måder. Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker på min vej, set og
oplevet en verden forskellig fra den jeg er vant til her i Danmark. Jeg vil
gerne takke deltagerne på denne tur, alle de mennesker jeg har mødt på min vej,
FMG for at støtte ”Over Cancer Together” kampagnen i Japan og for turen, Polar
for puls- og gps værktøj i forbindelse med min træning og på tur, Peak Performance for bjerg beklædning. Jeg er taknemlighed for, at have fået
lov til at aflægge Mount Fuji-san et besøg.
Jeg håber denne blog har inspireret til, at mulighederne som
astmatiker ikke behøver at være mindre end for ikke astmatikere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar