Tålmodighed er en dyd.

Der har den sidste måned været lidt stille her på bloggen.

Efter min hjemkomst fra Japan fik jeg endeligt taget mig sammen til at få skaden/ømheden i min højre fod tjekket. Som nogen ved, er det noget jeg har døjet med et stykke tid nu.

Et besøg hos egen læge endte med en henvisning til at få taget røntgen. Så en fredag morgen i august sidder jeg og venter på at få røntgen fotograferet min fod, som jo heldigvis er smertefrit næsten, undtagen da min fod skal drejes og det område hvor ømheden er, rammer pladen på briksen. Efter ca. 5-10 min. ventetid tilbage i venteværelset er dommen klar. Ham som har taget billederne kommer ud og siger, at det ser ud som om, at jeg har en brækket en knogle i min fod, men han skal lige have en læge til at kigge på billederne.

Allerede der tænker jeg, at det ikke er godt. Jeg har aldrig brækket noget før. Inden jeg når at tænke ret mange andre tanker om hvad nu, kommer han tilbage med meddelelsen fra lægen. Den er brækket. 

I hånden har han en CD med billederne på, som jeg får med hjem. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke hvad min fraktur hedder. Jeg afventer besked fra min læge om hvad der nu skal ske. Af ren nysgerrighed slår jeg bruddet op på nettet efter at have studeret billederne. En 5. Metatarsal Jones fraktur. Beskeden kommer et par dage efter. Minimum 6-8 ugers ro.

Min plan om at deltage ved Copenhagen Powerade halv maraton den 15. September er nu skudt i sænk. Øv, hvor træls!

Tålmodighed er en dyd, er der nogen der siger. Så det prøver jeg.