Jeg gjorde det. Del 2

Jeg gjorde det. Del 2

Klokken er 2:45 om morgenen, søndag den 30. november. Vækkeuret på telefonen siger, at nu er det tid til at stå op. Min krop har slet ikke lyst. Og i et kort øjeblik fortryder jeg, at jeg har tilmeldt mig. Jeg vil meget hellere sove.

Men jeg kommer ud af sengen og forsøger at vågne. Da jeg ikke er den store morgenmads spiser lige ud af sengen, jeg skal lige have lidt tid til at vågne først, kæmper jeg lidt med tanken om min morgenmad. Den består af havregrød fra tankstationen i nærheden af hotellet, som bare skal have lidt kogende vand på og røres rundt i. Dog har jeg dagen før ved morgenmads buffeten på hotellet taget en banan og en lille pakke rosiner med op på værelset.

Det går lige at få noget havregrød ned, pyntet med lidt banan og rosiner. Jeg ved at jeg skal have mere at spise, så jeg kaster mig over min favorit RawBite bar, en bar jeg har taget med hjemmefra. Der er ingen grund til at spise noget, man synes bare er ok, hvis man er småt spisende så tidligt om morgen, så man kan lige så godt tage noget med, man kan lide. Baren bliver skyllet ned med en flaske blå Gatorade. Hellere ikke min favorit drink til morgenmad, men jeg overbeviser mig selv om, at det er for mit eget bedste.

Tøjet, jeg skal have på har jeg allerede lagt frem aftenen før. Det er blevet lidt af en tradition for mig at tage et billede at mit grej før race dagen. Så ingen store beslutninger der, bare på med det. 

Foto: Før race gear foto.

Kl. ca. 4 begynder de første shuttle busser at køre i pendulfart mellem officielle løbs hoteller og race site. Der er ca. 20-25 min kørsel fra mit hotel, Radisson til startområdet. På expo ´en har vi alle fået en race pose. En gennemsigtig pose, hvor alle vores ting vi ikke ønsker at tage med ud på ruten, skal lægges ned i, påklistret et nummer magen til startnummer, til senere afhentning. 

Indgang til Space Coast marathon Expo.

Nede i startområdet begynder det så småt at summe af liv. Jeg tænker, løbere må være A-mennesker. Alle virker relativt friske. Jeg er ikke, men jeg er der. Heldigvis er der lidt at se på i området, da temaet er ”Rummet”. Nogle er klædt ud til løbet, da der også gives en pris til bedste udklædning. Her er langt flere ”almindelige” mennesker end jeg har set til andre løb. Ikke så mange atleter lignede typer med kompressionstøj og sokker. Nogle kvinder har taget et tutu skørt på, med rumtema og farvestrålende hårbånd. Jeg er primært iklædt sort, med en x-bionic vest som bryder det sorte. Jeg selv ser nok lidt mere "europæisk" almindelig ud, dog med en undtagelse, jeg har to pulsure på, et på hvert håndled. Mit V800 og en hvid M400, jeg har fået lov at teste for Polar.  Men "europæisk" har jeg hørt fra rigtigt mange af mine Amerikanske venner, da vi elsker farven sort, hvad angår påklædning. Måske der kan være noget om det.

Foto: Lånt fra video link. Start området før starten.

Link til Space Coast Marathon 2014 video, hvis nogen er interesseret i løbet:

https://www.youtube.com/watch?v=7GtyQb_1KI4

Allerede langt inden starten går, har jeg besøgt toilettet op til flere gange. Sommerfugle i maven og samtidig har jeg nogle af sætninger fra foredragsholderen, Bart Yasso, ved den officielle pasta middagen dagen før, i hovedet. I dag vil jeg sætte personlig rekord, mit første marathon. 

Kl. 5:30 bliver der tømt lidt ud i området, hvor jeg står. Alle halvmaraton løberne bliver bedt om at gå hen mod start linen, da de bliver sendt af sted kl. 6 og vi andre på hel marathon bliver sendt af sted kl. 6:30.

Efter starten er gået for halvmaraton bevæger jeg mig hen til startlinien. Jeg stiller mig i 4:45 gruppen ned mod 5 timer Galloway gruppen (Galloway, en coach som tror på fastlagte løbe og gå intervaller hele vejen lige fra start til slut). Det skulle dog vise sig at være en fejl fra min side, da jeg ikke har trænet systemet hjemmefra.

Kl. 6:32 krydser jeg startlinien og vi er i gang. Jeg kender ikke ruten, selvom jeg dagen før lige har taget et billed af den, så jeg følger bare med strømmen af mennesker. 

Del 3 og sidste følger.