fredag den 15. juli 2011

De sidste fysiske forberedelser

Power walk på løbebånd uden rygsæk
De sidste fysiske forberedelser inden afrejse.

Så er vi nu gået ind i de sidste to uger inden afrejse og nedtællingen er startet til "Kili-time". Jeg har fordrevet tiden med "de sidste krampetrækninger" for, at være helt klar. Så er der måske noget som tænker, hvor meget eller lidt man kan nå, så tæt på datoen for afrejse. Tjaa, der bliver jeg svar skyldig!
 
For min mentale velvære er denne tid nok den allervigtigste. Ved at have gennemført min træning indtil videre og holdt mig til programmet, givet mig ro. Dvs. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne, at komme i min nuværende form. Skulle jeg ikke nå toppen pga. af min fysiske form, skal jeg ikke tvivle på, om udkommet ville være blevet anderledes, hvis bare jeg havde holdt mig til træningsplanen. Jeg kan nu 100% med ro i sindet sige, at jeg har gjort hvad jeg kunne og det er okay, hvis jeg på den baggrund ikke skulle nå toppen, men det håber og satser jeg på.
 
Det er jo målet med denne tur!

Som sagt har jeg trænet helt efter mit program, som i denne uge har bestået af en blanding af moderat power walk på løbebånd med en pæn stigning samt med en rygsæk på ca. 6,5 - 7,2 kg på ryggen. Lidt interval træning for øvede og sidst men ikke mindst, trappetræning. Trappetræningen har virkelig krævet Hu-ah!! Benene syrede godt til, mens jeg kæmpede videre for, at nå de fastsatte 45 min. træning. Py-ha for en hård omgang! Det må have set lidt mærkeligt ud i FitnessDK Royal i København med mig helt alene løbe op og ned af trapperne X antal gange. Men jeg har ikke gået op i hvad folk tænkte, da jeg har en iPod med musik med til træning, til at motivere mig og lukke verdenen lidt ude imens. Jeg ville dog have trænet udendørs, hvis vejret havde været tørt.

I den kommende uge vil jeg kigge på flybilletter, fotos til brug for visum, valuta og selvfølgelig, alt det jeg planlægger, at skulle have med mig inkl. snacks på bjerget. Jeg havde tænkt, at det også skulle være lidt hyggeligt. Så jeg havde tænkt mig blandt andet, at medbringe mine favorit müslibarer osv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar