Tanker og taknemlighed

Fotograf: Claus Boesen. Copyright: Anne Chen

 Så nærmere datoen for afrejse sig med hastige skridt.

Jeg går lidt og overvejer, om nu alt det jeg skal have med til Tanzania rent faktisk kan være i min duffel taske og dagtursrygsæk. Så jeg må nok i gang med at prøvepakke i den kommende tid, ellers må der jo sorteres i hvad der er absolut nødvendigt og hvad der kunne være rart at have med, som ikke kommer med. Så sidder der nok nogen derude og tænker typisk kvinder. Smiler.

En anden overvejelse jeg har er, om jeg skal rejse i mine vandrestøvler. Så jeg er sikker på, at på de i hvertfald kommer med mig til Kilimanjaro til tiden. Grunden til denne overvejelse er, at vi skal flyve med KLM til Tanzania og da jeg ikke har specielt gode erfaringer med indchecket bagage kommer frem sammen med mig til destinationen, når jeg har fløjet med KLM. Pyt med om det lige kommer hjem sammen med mig eller det bliver et par dage forsinket på hjemrejsen.

Siden mit seneste blog indlæg er mit forsøg på, at bestige Kilimanjaro også nået ud til rigtigt mange mennesker, da både damebladet Femina og AstmaAllergi DK har skrevet en artikel om mit forsøg. Så presset er der. Jeg ved, at jeg ikke kommer til at skuffe mig selv, men tænker mest på ikke, at skuffe andre. Skulle jeg få overvejelser om, hvorfor jeg dog har betalt penge for, at udsætte mig sig for denne udfordring på bjerget og at der er 1.000 andre steder i verdenen, jeg hellere ville være, når benene er trætte, den tynde luft begynder at påvirke kroppen og hovedet, er jeg sikker på, at Chris vil være min store støtte. Men lad os se, hvor meget coaching og opmuntring jeg behøver undervejs. Han og Jakob gør i hvert fald, at jeg føler mig i sikre hænder.

Træningen er gået godt, og jeg føler nu, at jeg er ved at være klar til min store udfordring. Det er nok begrænset, hvad jeg kan nå mere på lidt over 2 uger, selvom der stadigvæk interval trænes. 

Der er ingen tvivl om, at I som har fulgt min forberedelse og læsere af bloggen her har været til stor hjælp, mere end I måske er klar over. På dage hvor jeg mest af alt har haft lyst til bare, at gå hjem og lægge mig på sofaen har jeg tænkt på jer og det har fået mig ud af døren og afsted. Så tusind tusind tak for det.

Jeg vil gøre mit bedste for ikke at skuffe jer!