Så er det ved at være snart

Duffel taske, rygsæk, sovepose, vandrestave, drikkesystem, dunjakke, pandelampe, gaiters og liggeunderlag. Bare noget af det jeg skal have med.

I søndags fik jeg besked fra Topas om, at flybilletten nu kunne udskrives. Wuu-huu!!!

Ventetiden er nu snart ved, at være ovre og jeg er super spændt og nu med sommerfugle i maven. Det eneste er dog, at jeg ikke er specielt begejstret for at flyve. Det vil nok komme bag på mange, specielt dem som kender mit rejsemønster, men det er ude af min komfortzone hver eneste gang. Så det bliver min aller første udfordring, men da jeg ikke har nogen kontrol over det, prøver jeg at give slip.

Som jeg har luftet tidligere er jeg begyndt, at forsøgs pakke og checke at udstyret fungerer. Jeg fandt i mine gemmer et Therm-a-rest reparations kit, hvilket fik mig til at tænke, at det nok var en rigtig god ide, at finde ud om mit liggeunderlag holder tæt. Hvorfor skulle jeg ellers have et reparations kit?! Heldigvis ser det sådan ud efter, at den fik lov at ligge en halvdags tid pustet op. Py-ha! Derudover, har jeg også skulle have en kompressionspose til min nyerhvervet meget varme sovepose. Den pose som fulgte med soveposen fungerede simpelthen ikke for mig. Jeg brugte en masse kræfter på, at få den til at kunne være i posen, hvilket var en kamp. Og det vil nok se lidt mærkeligt ud, hvis jeg ikke kan pakke min egen sovepose ned, uden hjælp. Smiler. Så jeg gik efter en stor kompressionspose med straps syet fast på posen. Det kan jeg i øvrigt kun anbefale.

Træningen har i denne uge bestået af interval træning eller hu-ahh!! træning som jeg kalder det. Det bliver aldrig nogensinde min favorit træning, det kan jeg sige med sikkerhed, uanset hvor mange gange jeg træner det. Men formålet med intervaltræning er at forbedre konditionen - den maksimale iltoptagelse. Se tidligere indlæg for beskrivelsen af hu-ahh!!  http://astma-allergi.blogspot.com/2011/06/vilje-og-mal_11.html

Der har også været et lille bump på vejen frem mod afrejse. Mit knæ har været en smule irriteret, så det er blevet til et par dage uden træning, efter samråd med Chris. Vi ønsker på ingen måde nogen skader, så trænings strategien har været meget konservativ.

Da jeg også er lidt af et mad-øre, det kan jeg lige så godt indrømme, har jeg også fået kigget lidt på snacks. Min favorit müslibar skal nu købes ind, så de er med i rygsækken. Trial mix med mandler, valnødder, rosiner, tørret ingefær, blåbær og jordbær skal da også med på turen. Der kommer nok også lidt af det usunde med f.eks. Oreo kiks og mørk chokolade. Men alt med måde!

Nu er der snart kun en ting at sige. Turen går mod Kilimanjaro onsdag morgen og målet rykker væsentlige tættere på. 1000 tak for opbakningen og bloggen fortsætter efter hjemkomsten fra Tanzania.