Så er det ved at være snart

Duffel taske, rygsæk, sovepose, vandrestave, drikkesystem, dunjakke, pandelampe, gaiters og liggeunderlag. Bare noget af det jeg skal have med.

I søndags fik jeg besked fra Topas om, at flybilletten nu kunne udskrives. Wuu-huu!!!

Ventetiden er nu snart ved, at være ovre og jeg er super spændt og nu med sommerfugle i maven. Det eneste er dog, at jeg ikke er specielt begejstret for at flyve. Det vil nok komme bag på mange, specielt dem som kender mit rejsemønster, men det er ude af min komfortzone hver eneste gang. Så det bliver min aller første udfordring, men da jeg ikke har nogen kontrol over det, prøver jeg at give slip.

Som jeg har luftet tidligere er jeg begyndt, at forsøgs pakke og checke at udstyret fungerer. Jeg fandt i mine gemmer et Therm-a-rest reparations kit, hvilket fik mig til at tænke, at det nok var en rigtig god ide, at finde ud om mit liggeunderlag holder tæt. Hvorfor skulle jeg ellers have et reparations kit?! Heldigvis ser det sådan ud efter, at den fik lov at ligge en halvdags tid pustet op. Py-ha! Derudover, har jeg også skulle have en kompressionspose til min nyerhvervet meget varme sovepose. Den pose som fulgte med soveposen fungerede simpelthen ikke for mig. Jeg brugte en masse kræfter på, at få den til at kunne være i posen, hvilket var en kamp. Og det vil nok se lidt mærkeligt ud, hvis jeg ikke kan pakke min egen sovepose ned, uden hjælp. Smiler. Så jeg gik efter en stor kompressionspose med straps syet fast på posen. Det kan jeg i øvrigt kun anbefale.

Træningen har i denne uge bestået af interval træning eller hu-ahh!! træning som jeg kalder det. Det bliver aldrig nogensinde min favorit træning, det kan jeg sige med sikkerhed, uanset hvor mange gange jeg træner det. Men formålet med intervaltræning er at forbedre konditionen - den maksimale iltoptagelse. Se tidligere indlæg for beskrivelsen af hu-ahh!!  http://astma-allergi.blogspot.com/2011/06/vilje-og-mal_11.html

Der har også været et lille bump på vejen frem mod afrejse. Mit knæ har været en smule irriteret, så det er blevet til et par dage uden træning, efter samråd med Chris. Vi ønsker på ingen måde nogen skader, så trænings strategien har været meget konservativ.

Da jeg også er lidt af et mad-øre, det kan jeg lige så godt indrømme, har jeg også fået kigget lidt på snacks. Min favorit müslibar skal nu købes ind, så de er med i rygsækken. Trial mix med mandler, valnødder, rosiner, tørret ingefær, blåbær og jordbær skal da også med på turen. Der kommer nok også lidt af det usunde med f.eks. Oreo kiks og mørk chokolade. Men alt med måde!

Nu er der snart kun en ting at sige. Turen går mod Kilimanjaro onsdag morgen og målet rykker væsentlige tættere på. 1000 tak for opbakningen og bloggen fortsætter efter hjemkomsten fra Tanzania.

De sidste fysiske forberedelser

Power walk på løbebånd uden rygsæk

De sidste fysiske forberedelser inden afrejse.

Så er vi nu gået ind i de sidste to uger inden afrejse og nedtællingen er startet til "Kili-time". Jeg har fordrevet tiden med "de sidste krampetrækninger" for, at være helt klar. Så er der måske noget som tænker, hvor meget eller lidt man kan nå, så tæt på datoen for afrejse. Tjaa, der bliver jeg svar skyldig!

 

For min mentale velvære er denne tid nok den allervigtigste. Ved at have gennemført min træning indtil videre og holdt mig til programmet, givet mig ro. Dvs. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne, at komme i min nuværende form. Skulle jeg ikke nå toppen pga. af min fysiske form, skal jeg ikke tvivle på, om udkommet ville være blevet anderledes, hvis bare jeg havde holdt mig til træningsplanen. Jeg kan nu 100% med ro i sindet sige, at jeg har gjort hvad jeg kunne og det er okay, hvis jeg på den baggrund ikke skulle nå toppen, men det håber og satser jeg på.

 

Det er jo målet med denne tur!

Som sagt har jeg trænet helt efter mit program, som i denne uge har bestået af en blanding af moderat power walk på løbebånd med en pæn stigning samt med en rygsæk på ca. 6,5 - 7,2 kg på ryggen. Lidt interval træning for øvede og sidst men ikke mindst, trappetræning. Trappetræningen har virkelig krævet Hu-ah!! Benene syrede godt til, mens jeg kæmpede videre for, at nå de fastsatte 45 min. træning. Py-ha for en hård omgang! Det må have set lidt mærkeligt ud i FitnessDK Royal i København med mig helt alene løbe op og ned af trapperne X antal gange. Men jeg har ikke gået op i hvad folk tænkte, da jeg har en iPod med musik med til træning, til at motivere mig og lukke verdenen lidt ude imens. Jeg ville dog have trænet udendørs, hvis vejret havde været tørt.

I den kommende uge vil jeg kigge på flybilletter, fotos til brug for visum, valuta og selvfølgelig, alt det jeg planlægger, at skulle have med mig inkl. snacks på bjerget. Jeg havde tænkt, at det også skulle være lidt hyggeligt. Så jeg havde tænkt mig blandt andet, at medbringe mine favorit müslibarer osv.

Tanker og taknemlighed

Fotograf: Claus Boesen. Copyright: Anne Chen

 Så nærmere datoen for afrejse sig med hastige skridt.

Jeg går lidt og overvejer, om nu alt det jeg skal have med til Tanzania rent faktisk kan være i min duffel taske og dagtursrygsæk. Så jeg må nok i gang med at prøvepakke i den kommende tid, ellers må der jo sorteres i hvad der er absolut nødvendigt og hvad der kunne være rart at have med, som ikke kommer med. Så sidder der nok nogen derude og tænker typisk kvinder. Smiler.

En anden overvejelse jeg har er, om jeg skal rejse i mine vandrestøvler. Så jeg er sikker på, at på de i hvertfald kommer med mig til Kilimanjaro til tiden. Grunden til denne overvejelse er, at vi skal flyve med KLM til Tanzania og da jeg ikke har specielt gode erfaringer med indchecket bagage kommer frem sammen med mig til destinationen, når jeg har fløjet med KLM. Pyt med om det lige kommer hjem sammen med mig eller det bliver et par dage forsinket på hjemrejsen.

Siden mit seneste blog indlæg er mit forsøg på, at bestige Kilimanjaro også nået ud til rigtigt mange mennesker, da både damebladet Femina og AstmaAllergi DK har skrevet en artikel om mit forsøg. Så presset er der. Jeg ved, at jeg ikke kommer til at skuffe mig selv, men tænker mest på ikke, at skuffe andre. Skulle jeg få overvejelser om, hvorfor jeg dog har betalt penge for, at udsætte mig sig for denne udfordring på bjerget og at der er 1.000 andre steder i verdenen, jeg hellere ville være, når benene er trætte, den tynde luft begynder at påvirke kroppen og hovedet, er jeg sikker på, at Chris vil være min store støtte. Men lad os se, hvor meget coaching og opmuntring jeg behøver undervejs. Han og Jakob gør i hvert fald, at jeg føler mig i sikre hænder.

Træningen er gået godt, og jeg føler nu, at jeg er ved at være klar til min store udfordring. Det er nok begrænset, hvad jeg kan nå mere på lidt over 2 uger, selvom der stadigvæk interval trænes. 

Der er ingen tvivl om, at I som har fulgt min forberedelse og læsere af bloggen her har været til stor hjælp, mere end I måske er klar over. På dage hvor jeg mest af alt har haft lyst til bare, at gå hjem og lægge mig på sofaen har jeg tænkt på jer og det har fået mig ud af døren og afsted. Så tusind tusind tak for det.

Jeg vil gøre mit bedste for ikke at skuffe jer!

De små, men ikke ubetydelige detaljer ved forbyggelse

Et lille udpluk af det der skal med i toilettasken

Som lovet i min forrige blog er jeg begyndt, at kigge på de praktiske og mindre ting i forbindelse med Kilimanjaro turen, men bestemt ikke uvæsentlige, snare tværtimod. Føler jeg har rimeligt godt styr på grej lige nu og jeg har besluttet ikke, at tage chancer med malaria, så var en tur forbi apoteket med recepten på Malarone (piller mod malaria).

Her er min pakkeliste over de små ting:

• Malarone
• Faktor 50 solcreme, allergitestet og uden parfume
• Faktor 50 stick til læberne, allergitestet og uden parfume
• Antihistaminer (piller og øjendråber)
• Astmamedicin
• Apotekets Alcogel (bakteriedræbende gel)
• Myggespray
• Nalgene plastikbeholdere med skruelåg (er vandtæt til piller og andre små ting f.eks.)
• Compeed vabelplaster
• Sportstape (til forbyggelse af vabler)
• Ipren og panodil (mild smertestillende)
• plaster
• Øvrige toiletsager, f.eks. tandbørste, tandpasta, børste osv.
• Måske lidt til forbyggelse og behandling af feriemave 

Nogen vil måske synes, at solcreme med faktor 50 er i overkanten, men vi kommer over skyerne, når vi bevæger os opad, plus jeg skal være i solen i mange timer. Sidst men ikke mindst, jeg kommer til, at befinde mig nær ved ækvator. Jeg vil hellere have en kulør tættere på den jeg har, når jeg forlader Kastrup Lufthavn, end at blive brændt af af solen.

Nu mangler der vist kun et par pasbilleder til brug for visum, som koster 50 US dollars og købes dernede, lidt dollars til lommepenge og drikkepenge til bærerne. Den fysiske form bliver også pudset af frem mod afrejse. Jeg er begyndt sådan for alvor, at gå med min rygsæk, både når jeg bevæger mig rundt i København og til træning for at vende mine skuldre til den ekstra vægt, jeg kommer til at gå med.

Jeg har også det sidste stykke tid, følt mig lidt som et egern. Ment på den måde, at jeg har gået og samlet ting til denne tur, som et egern ville samle nødder for at komme igennem vinteren. Det hele er så kommet ned i en stor duffel taske store som små. En duffel taske jeg i øvrigt havde tænkt mig skulle med på turen.

Også lidt lir til sidst. En NorthFace duffel toilettaske, som jeg faldt over, da jeg osede rundt i en frilufts butik til små ting. Man skal vel ikke gå ned på grej ;)