Petra ørken løb (den lange udgave)

Med 2 uger til marathon, ser det lovende ud. Jeg er heldigvis gået fri, indtil videre, for halsbetændelse, influenza og forkølelse. Astmaen har det fint.

Som lovet tidligere, den lange udgave af min tur til Jordan.

Så kom dagen endelig hvor turen går til Jordan og et adventure marathon ventede.

Tirsdag aften kl 21.50 landede jeg i Queen Alia Internationale lufthavn i Amman, Jordan. Efter 40 Jordanske Dinarer (JOD), som det koster at få turist visum til Jordan og min bagage var ankommet, går turen ud til mit hotel, Amman International Hotel. Et hotel jeg havde booket hjemmefra og som ikke var med i den pakke tur jeg havde købt hos Albatros adventure marathon.

Jeg ved ikke hvad jeg havde forstillet mig Amman ville være, men jeg var lidt overrasket over at se alle de store internationale kæder af butikker og fast food restauranter som de fleste af os kender herhjemme og nogle kun kender fra USA, mens vi suser forbi, fortæller min chauffør om de forskellige bygninger vi passere på vejen fra lufthavnen ud til hotellet.

Hotellet ligger lidt afsidiget i forhold til Amman indre by, men det er meget pænt og har alle de moderne faciliteter man kunne tænke sig, gratis wi-fi, fitness rum og udendørs pool. Og måske som så mange andre hoteller i området, skal min bagage lige skannet og jeg selv skal lige gå igennem en skanner også (ligesom i security i lufthavnen) inden jeg ankommer til receptionen. Der bliver jeg mødt af meget flinke medarbejdere og senere kommer hotel manageren og giver mig hånden og byder velkommen. Det var lidt overraskende, da hotellet kostede 80 JOD for en overnatning.

Efter en god nats søvn, og morgenmåltid indtaget går turen over til Cham Palace Hotel (det hotel som var en del af pakken) efter lidt besvær med at finde det rigtige, da taxachaufføren ikke helt vidste hvilket et det var, men et telefon nr. og et opkald efter, er vi på vej.

På hotellet står Ali klar, vores guide på hele turen, som hjælper med at checke ind og fortæller hvad tid vi skal være i lobbyen dagen efter.

Resten af dagen går med lidt sightseeing i Amman, provianterer i det lokale supermarked på den anden side af hotellet og sørge for at være velhydreret. Temperaturen siger 29 grader i skyggen, dog med en meget lav luftfugtighed, så det er til at holde ud. 

Torsdag morgen skal alle i vores lille gruppe mødes for første gang. 11 nationaliteter er samlet og har et mål, at gennemføre Petra Desert marathon eller halvmaraton.  Vores bus holder og venter på os og vores bagage. På bus turen mod Petra, som ligger sydpå tager ca 3-4 timer ligger vi turen forbi Madaba og Mount Nebo. Vores guider Ali og Hakam fortæller om området og det kristne mindretal i området. Rart at se religioner side om side uden konflikter. Efter et besøg i en græsk ortodoks kirke og fortællinger om/fra et kort af mosaik går turen mod Petra. På vejen stopper vi dog ved et specielt mosaik værksted hvor vi får mulighed at se hvordan de bliver til og får samtidigt mulighed for at støtte projektet, og få souvenirs med hjem.

Om eftermiddagen ankommer vi til vores hotel lige i udkanten af Petra, Beit Zaman resort. Bygget som en gammel beduin landsby, rent, pænt og med rummelige værelse. En ultra kort joggetur/gå tur inden solen er gået ned blev det til i det meget kuperet landskab efter indcheckning.

Dagen tager vores guider os med ud til Petra (de fleste vil nok kende det fra Indiana Jones filmen, Indiana Jones and the last crusade) Inkluderet i pakken er en 3 dages billet til Petra, hvor vi får mulighed for at være turister og lære lidt om området, historie, nabataeans og beduiner. Petra er, en forsvunden by om først blev genfundet i år 1812 gemt i Jordan´s bjerge. Efter ca. 2 km når vi nok til meste kendte tempel, the Treasury.

Vi bevæger os længere ind i Petra og spiser frokost på et lokalt sted inden vores guide Hakam må forlade os, derefter er der egen tid. Vi skal bare være tilbage ved bus på et bestemt tidspunkt inden turen går tilbage til vores hotel, hvor race briefing venter senere på dagen, og det er også derfor vi får mulighed for at aflevere personlige fornødenheder. Jeg selv vælger en lille tube med solcreme, 2 electrolyte tabletter, 1 RawBite bar og en læbepomade med solfactor. Jeg informere også vores danske læge, som er med på turen, at jeg er astmatiker. Så er alt på rene. Derefter er der aftensmad med pasta retter blandt og en masse andet.

Lørdag morgen kl 4 har vores guide Ali arrangeret vækning. Efter en nat hvor jeg ikke sov specielt godt og jeg er i tvivl om, hvad jeg skal have på af overdel til løbet. En sort x-bionic, the Trick, teknisk kort ærmet eller en hvid x-bionic cykel singlet. Jeg beslutter mig på løbs morgenen at tage den sorte på, selvom vi havde fået at vide, at vi skulle overveje lyse farver. Jeg kommer senere ikke til at fortryde mit valg. Den kortærmede ”The Trick” fungerede perfekt med nedkøling i varmen. 

Efter en morgenmad er der kl. 5:30 afgang mod Petra visitor center. Der er der mulighed for at træde af, inden vi samlet bevæger os ind i Petra. Ca. 2 km inde på området efter vi igen har passeret ”The Tresuary” er startlinien. En lille gruppe på 50 løbere har besluttet sig for at prøve kræfter med Petra Desert marathon og halvmaraton distancen.

Kl. 6:36 starter jeg mit Polar V800 ur og vi bevæger os i samlet flok de første ca. 500 meter ud af området, derefter bliver løbet givet frit.

Terrænet skifter fra grus, asfalt og sand under hele ruten i dette betagende landskab, men bestemt ikke fladt.  Der er på ruten lagt et par grimme stigninger ind. Når man nu bevæger sig op, skal man også ned. Data fra mit V800 siger jeg har befundet mig i max 1403 meter, har bevæget mig 735 meter op og 465 meter ned.

Efter en udfordrende rute med masser af højdemeter op og ned nærmere jeg mig de sidste 3 kilometer. Jeg har undervejs glemt alt om sætte en OK tid, jeg skal bare gennemføre og nyde turen, så der bliver mulighed at tage fotos, video klips og hilse på et par lokale drenge som befinder sig på ruten.

Jeg føler mig på nuværende tidspunkt en smule brugt, desværre får jeg aldrig min personlige pose ude på ruten, så jeg må ”nøjes” med den drikkeflaske mikset med electrolyte, jeg har valgt at medbringe, udover de forplejninger/vand stop som er på ruten.

Med 3 kilometer tilbage er der ikke langt tilbage, tænker dig, og det begynder snart at gå ned, men jeg skulle blive klogere. Ved det sidste vand stop vælger jeg at droppe min drikkeflaske, da blandingen nu er så tynd, at det smager af lunken vand, hælder lidt vand udover min kasket og min trøje som jeg har gjort hele vejen for at temperaturen nede. Indtager noget vand og vælger at tage flasken med vand med mig. Vi er snart i mål.

På den meget stejle nedstigningen ser jeg på den anden side en løber kæmpe op af bakke. Man har fra løbs arrangørernes side lige lagt en lille godbid af en bakke, det ser nærmest ud som om, den stiger direkte op i himlen. Det er fuldstændigt umuligt for mig at løbe eller noget der minder om det på bakken. Efter opstigningen er begyndt kommer 1 kilometer mærket. Kun 1 kilometer mere, så er vi hjemme tilbage på hotellet. Det er også der mål er.

Jeg bider tænderne sammen og kæmper op, og har slet ikke overskud til at hilse på de lokale børn, som vinkler og siger ”Hello”. Efter bakken er overstående venter der en jævnstigning op til hotellet, jeg spejler efter pejle mærker. Mærker jeg har set på min rekognoscerings tur et par dage forinden. Så jeg ved at jeg er tæt på. Jeg ser et par containere på hver side af vejen, den ene står på fortovet og jeg kan huske at have set dem først. Jeg beslutter mig for at løbe det sidste stykke mod mål.  Efter 3 timer og 30 min er jeg langt om længe i mål. Jeg får hængt medalje om halsen og er super glad.

Efter lidt mere af drikke inklusiv en kold cola og en banan, taler jeg kort med vores danske læge som også var ude på ruten. Han fortæller mig, at jeg ser frisk ud og spørg til hvorfor jeg ikke er ude og løbe marathonen. Til det kan jeg kun smile.  Efter et hurtigt bad indtager jeg en del af den madpakke vi har fået ude ved målområdet, mens jeg og de andre hepper på andre løbere som kommer over mållinien.

Dagen efter løbet er der en fridag, hvor vi kan gøre hvad vi har lyst til. Jeg vælger at bruge lidt mere tid i Petra og udforske klosteret som ligger i en ekstreme ende af området Petra.

Albatros adventure marathon havde arrangeret en fejringsmiddag, som der stod i programmet, men jeg tror ingen af os havde regnet med det, der var i vente. Lille Petra efter lukke tid og mørket faldet på, med fløjtemusik under åbenhimmel efter at trådt ud på den røde løber med levende lys langs. Efterfulgt af et kæmpe buffet/fest middag med tilhørende techno musik.

Det er lidt surrealistisk at spise middag i ørkenen, med udkig til stjernebilledet Orion og mælkevejen.

Inden turen tilbage til Amman lagde vi et smut forbi the døde hav, det laveste punkt på jorden. Vi befandt os 389 meter under havets overflade. Jeg skal love dig for, at der er varmt der. Jeg til gerne sende en tak til Ole, Peter og Steve for at få denne landkrabbe i vandet.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke Adventure marathon, guide extrodinair Ali Mustafa og denne hele gruppe af fantastiske mennesker jeg har haft fornøjelse af at have mødt.

Derudover vil jeg gerne takke Polar Danmark, Premiumsport.dk og Rawbite for støtten.