Rejsen frem mod målet. Del 2.

Kili set fra Machame camp

Efter aftensmaden dukker Kilimanjaro toppen op af syne for første gang på vores tur. Det var været overskyet i Moshi, hvor vi har været, og vi har derfor ikke set bjerget endnu. Når jeg kigger tilbage på det, er jeg faktisk lidt glad for det. Efter at have hørt en reaktion fra en engelsk pige på hotellet, som skulle op på bjerget efter, at vi har kommet ned. Hendes første reaktion var "wow" efterfulgt af "I am terrified" eller jeg er rædselslagen på dansk efter at have set bjerget, som fylder så meget i landskabet.

Vi går relativt tidligt i seng, da vi skal op tidligt til endnu en vandredag og det er blevet koldt og stjerneklart. En super flot himmel med masser af stjerner, men dog ikke helt som vi kender den, da vi befinder os syd for ækvator.

2. vandredag starter med et solidt morgenmåltid. Kokken har sørget for en madpakke til os bestående af et hårdkogt æg, en bolle, en minibanan, en citrusfrugt, en pose peanuts og 200 ml juice. Der bliver delt mad i gruppen, som den gang i folkeskolen, bytte købmand. Udover det har han sørget for vand til os på hele turen, som er blevet kogt og filtreret, så vores sarte maver kan tåle det. Det er dagligt, at vi bliver sørget for på bedste maner. Der var ikke en dag, hvor vi selv skulle filtrere vandet, som vi var blevet orienteret om på det første formøde med Topas. Visse dage fik vi faktisk også varmt mad til frokost. Helt utrolig service! Målet for i dag er Shira camp i 3.660 meter. En fem timers vandretur som går i langsomt tempo "pole pole" som vores guider siger, da vi er oppe i tyndere luft og bevæger os ud af regnskoven. Astmaen har det helt fint, der er stadigvæk overskud og ingen højdesymptomer. Aftenen forgår lidt som aftenen før, med en lille balje med vand og et stykke sæbe til, at vaske hænder inden aftenmaden og briefing. Ikke at man bliver ret ren, da der er meget støvet og man bliver temmelig hurtig beskidt igen. Ellers bliver der renset hænder med Alcohol gel fra apoteket hjemmefra, som i princippet bare flytter lidt rundt på støvet, men dræber de fleste bakterier. Renseservietterne tager dog toppen af støvet.

I øvrigt lidt om toiletforhold i lejrerne. Toilettet består af et skur med et firkantet hul i gulvet, hvor man forsøger at ramme så godt man nu kan. 

Fotograf: Jakob Urth

3. vandredag går turen fra Shira camp i 3.660 meter til Baranco camp i 3.860 meter. En 6 timers vandretur, hvor nogen af os for første gang skal prøve kræfter med vandrestave og øvelsen i at bruge dem rigtigt. En ting, jeg kun kan anbefale at medbringe. Ikke så meget på opstigningen, hvor de kan være rare at have med, men helt sikkert på turen ned af bjerget. Der bliver man rigtigt glad for dem, eller det vil sige ens knæ bliver det.

Vi skal dog lige op og snuse lidt til højden, inden vi skulle ned til Baranco camp. Hele formiddagen fulgte vi en højderyg. Vi spiste frokost ved Lava Tower i 4.600 meter. I dag var det vigtigt, at holde en lang frokostpause for at vænne sig til den tynde luft. Jakob, Topas turleder havde et iltmæltnings apparat, pulsoximeter med, så vi alle kunne få målt vores iltmætning i blodet. Så vidt jeg husker lå min på 85, hvor jeg i Moshi havde en iltmæltning på 97 i ca. 800 moh. Målingen blev fortaget i vores frokostpause, efter vi havde været der et stykke tid.

Lava Tower i 4.600 meter

På vej ned til Baranco camp slog det mig, at jeg befandt mig på bjerget og jeg blev fuldstændig overvældet af følelser, så tårerne begyndte bare, at trille ned af kinderne. Jeg havde forberedt mig til denne udfordring længe og trænet målrettet frem til den og pludseligt var jeg der.

Baranco camp, hvad skal jeg sige om den, udover over at det er den flotteste camp af dem alle. En helt igennem fantastisk udsigt, med et vattæppe af skyer under os og udsigten til Baranco wall. En 250 meter høj væg vi skulle over næste morgen. Derudover havde vi faktisk tro et eller ej, til tider mobiltelefon dækning på alle camps. Det var dog lidt af den ustabile slags. Enten havde vi 5 pinde på signalet eller ingenting.

Baranco wall set fra Baranco camp

4. vandredag fra Baranco camp i 3.860 meter til Barafu camp i 4.600 meter over Baranco wall. Herefter går det lidt op og lidt ned til små vandløb. På strækning mellem Karangadalen og op til Barafu camp er der intet vand, så alt vand til aftensmad og øvrigt drikkevand skal bæres op. Vegetationen er nu ved at forsvinde og der er kun de nøgne, rå klipper og landskabet er nærmest ørkenagtigt. Vi er fremme ved Barafu camp sidst på eftermiddagen efter ca. 8 timers vandring.

Barafu camp i 4.600 meter

I 4.600 moh kan jeg mærke højdesymptomerne. Jeg har behov for lidt ekstra astma medicin og højdesymptomer som hovedpine, manglende appetit og lidt utilpashed melder sig hos mig. Iltmæltningen er nu på 79. I nat begynder topbestigningen.