mandag den 28. maj 2012

Delmål

Der har været lidt stille her på bloggen, da der ikke har været så forfærdeligt meget at skrive om hvad angår forberedelser til mit Aconcagua bestignings forsøg i januar 2013. Jeg kan dog fortælle, at den tur jeg skal på nu er udsolgt, så det bliver super spændende at møde de andre deltagerer på denne Topas tur.

Tiden siden mit seneste indlæg har jeg fordrevet med lidt sportslige præstationer, en 3. plads medalje ved DM er det blevet til, samt et kort, men intensivt trænings-/erfaringsudveksling i Austin i USA ifm. mit arbejde som frivillig leder for Lance Armstrong´s Cancer foundation, Livestrong.

Da der endnu er lang tid til januar 2013 har jeg valgt et delmål på vejen.

For at holde fokus og motivationen hvad angår træning har jeg besluttet for mig, at deltage ved et halvmaraton i København, nærmere Powerade halvmaraton søndag den 9. september 2012.

Jeg har gennemført et halvmaraton før, så det er ikke ny rekord for mig hvad angår distancen, men derfor alligevel en udfordring at løbe 21,1 km. Skulle der være nogen der skulle have fået lyst til at prøve kræfter med de 21,1 km den 9. september 2012 er selskab mere end velkommen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar