lørdag den 15. december 2012

Øv øv øv!!! Super træls

Øv øv øv! Super træls, for at bruge et godt jysk ord. Det er den eneste rammende beskrivelse jeg kan komme på lige nu.

Torsdag kl 17.50 fik jeg og de andre deltagere på denne tur, en mail fra Topas med dårlige nyheder. Turen er blevet aflyst!

Torsdag aftenen sad jeg næsten helt lammet af skuffelse. 1 års forberedelser, mentalt og fysisk, køb af helt nyt udstyr som bare ligger. Selvfølgelig kunne jeg så "bare" sige "shit happens" men sidder tilbage med følelsen af antiklimax så tæt på afrejse.

Udklip af mailen fra Topas lyder således:
"Baggrunden for aflysningen er, at Jakob Urth på en tur til Island Peak sidst i november brækkede sin højre fod to steder. Vi har siden været i tæt dialog med Jakob, og fulgt udviklingen i hans skade, og vi er af den overbevisning, at det vil være meget usandsynligt, at Jakob når at blive klar til d. 27. januar. Vi vil under ingen omstændigheder sende en turleder af sted på en krævende bestigning der ikke er 100% klar, og det kan vi ikke garantere i Jakobs tilfælde."

Det er åbenbart skæbnens vilje, at jeg ikke skal på noget bjerg med Chris og Topas i en og samme pakke. Det er nu 3. gang og i træk, at det ikke er lykkedes. Først Kilimanjaro som "kun" blev med Jakob, aflysning af Elbrus-turen og nu denne.

Lige nu er jeg gået i tænkeboks, hvad skal jeg bruge mine feriedage på, skal de aflyses helt og hvad alternativ har jeg?!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar