onsdag den 18. maj 2011

Status opdatering 11 uger inden afrejse


Som jeg åbnede op for på min sidste blog har jeg brugt lidt tid på, at gennemgå pakkelisten fra Topas og fik så kigget på min garderobe, for at finde ud af hvad jeg kan bruge på turen. Den siger ikke umiddelbart bjergbestiger, så jeg indså, at der måtte udvides med forskellige ting. Der var dog visse elementer af praktisk beklædning, som kan bruges, men der skal helt klar tilføjes noget mere. Jeg tænker, at jeg lige så godt kunne starte med det inderste lag som det første og arbejde mig ud.

Løsningen bliver baselayer i new zealandsk uld, i følge ekspedienten kunne man have den på 5 dage i træk, uden at komme til at lugte grimt. Det skal siges, at jeg har en langærmet icebreaker i forvejen. Jeg har dog ikke eksperimenteret med, at have sådan en på 4-5 dage i træk uden, at den blev vasket. Så jeg kommer til, at stole på ekspedienten og ikke kun på indpakningen "No stink"

Træningsmæssigt har det været lidt af en udfordring pga. allergi symptomer. Da jeg også er græspollen allergiker, synes jeg det var lidt tidligt på sæsonen med allergi, indtil jeg faktisk blev lidt klogere, da jeg læste: Lav pollental, mange symptomer på forsiden af astma-allergi.dk.

 
Det har ikke været nemt, at passe min træning, men med en god portion selvdisciplin og erkendelse af, at måtte justerere lidt i forhold til oprindelig plan, har jeg da fået trænet næsten alle dage i denne uge. Min træning skulle have været som i sidste uge 6 x 1 time med relativ høj intensitet, men jeg er blevet nødt til, at justerere intensiteten. Dvs. så vidt muligt hver anden dag 30-45 min. høj intensitet og hver anden dag en lidt lavere intensitets kredsløbstræning, men i 60 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar