tirsdag den 31. maj 2011

Træning 8 uger før afrejse

Copyright: www.fedefotos.dk / Mads Jensen

Den fysiske træning har været hård i forløbende uge. Den har bestået af 5 gange høj intensitets interval træning, 10 repetitioner af 2 minutters varighed med 10 minutters opvarmning inden. Lungerne har siddet helt ude på tøjet, sveden piblet frem og følelsen af massiv mælkesyre i benene. Det er bestemt ikke en træningsform, jeg er pjattet med og det bliver aldrig min favorit. Men, det skulle booste min form, så det håber jeg på det gør.

Heldigvis har hverken allergi eller astma været en udfordring i forbindelse med træningen, så føler lige nu, at jeg er godt med i forbindelse med, at være så fysisk klar som jeg kan nå, inden afrejse mod Tanzania.

Nu er der to og en halv uge til 2. og sidste formøde med blandt andet Chris MacDonald, som består af et foredrag og en fælles træningsoplevelse. Dette er en del af den pakkeløsning som Topas tilbyder. Jeg er super spændt på hvad træningen byder. Måske lidt trappetræning eller lidt træning iført vandrestøvler måske?! Men det kan være, at jeg tager helt fejl.

Den første fællestræning i forbindelse med 1. formøde bestod af en opvarmningsløbetur til Frederiksberg Have i København fra FitnessDK i Valby, efterfulgt af en løbetur rundt i parken og 10 interval løbeture op til slottet og stille og roligt ned igen. Hvorefter turen gik tilbage til fitnesscentret i Valby,
til et meget velfortjent bad og derefter skulle depoterne tankes op med en sund og varieret kost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar